Ole Espersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Ole Espersen, f. 20.12.1934, dansk politiker, kommissær ved Østersørådet. Espersen blev cand.jur. i 1959. Han fik ansættelse i Justitsministeriet, hvorefter han i 1971 blev professor i statsforfatningsret ved Københavns Universitet. Ole Espersen var MF for Socialdemokratiet 1973-94 og justitsminister 1981-82; formand for Radiorådet 1971-74 og 1978-81, formand for Folketingets Retsudvalg 1977-80 og Socialdemokratiets politiske ordfører 1979-81. Han var desuden dommer i Arbejdsretten 1982-92. Espersen har især interesseret sig for menneskerettighedsspørgsmål og asylpolitik.

1994-2000 var Ole Espersen kommissær for demokratiske institutioner og menneskerettigheder ved Østersørådet. Han vendte herefter tilbage til Københavns Universitet som professor i folkeret og menneskerettigheder indtil 2004. 2001-07 var han tillige formand for Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder.

Han har bl.a. skrevet Indgåelse og opfyldelse af traktater (disputats, 1970) og Dansk statsforfatningsret (3. udg. s.m. Alf Ross, 1980).

Læs også om Ole Espersen i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/08/2011
Oprindelige forfattere
CBry
30/01/2009
MeHa
30/01/2009
UBra
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki