Påskekrisen 1948, danske militære og politimæssige beredskabsforanstaltninger i slutningen af marts 1948. Baggrunden var internationale rygter, spredt af aldrig fuldt ud identificerede diplomatiske og efterretningsmæssige kilder, om forestående sovjetiske diplomatiske og/eller militære fremstød over for Norge, Danmark og evt. andre vesteuropæiske lande. En medvirkende årsag til alarmstemningen var det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet sidst i februar. Den danske regering anmodede allerede i begyndelsen af marts USA om våbenhjælp for at markere vilje til selvforsvar. Selvom rygterne om sovjetiske fremstød viste sig grundløse, fremskyndede krisen både de britisk-amerikanske planer om en nordatlantisk forsvarsalliance og forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki