Faktaboks

Søren Pape Poulsen
Født
31. december 1971, Bjerringbro
Død
2. marts 2024, Odense
Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen.
Søren Pape Poulsen under spørgetimen med statsminister Mette Frederiksen 26. april 2022.
Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen.
Af /Ritzau/Scanpix.

Søren Pape Poulsen var en dansk politiker, der var partileder for Det Konservative Folkeparti 2014-2024. Han var justitsminister i perioden 28. november 2016 til 27. juni 2019.

Borgmester i Viborg

Søren Pape Poulsen virkede som lærer og ungdomsskoleleder. I 2002 blev han valgt til byrådsmedlem i Viborg Kommune for Det Konservative Folkeparti, og fra 2010 til 2014 var han borgmester i kommunen.

Formand for Det Konservative Folkeparti

I august 2014 blev Søren Pape Poulsen udset til at efterfølge Lars Barfoed, der valgte at trække sig som partileder, og Pape blev måneden efter formelt valgt af partiets landsråd. I 2015 blev han valgt til Folketinget.

Fra 2016 til 2019 var han justitsminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen dannet af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

I august 2022 meldte Pape Poulsen sig officielt som Det Konservative Folkepartis statsministerkandidat forud for det kommende folketingsvalg.

Søren Pape Poulsen blev den 1. marts 2024 ramt af en hjerneblødning og døde dagen efter, 52 år gammel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig