Thorkil Kristensen

© Gyldendal

Thorkil Kristensen. Folketingssalen med en ensom Thorkild Kristensen, 1959.

Thorkil Kristensen, 1899-1989, dansk økonom og politiker. Kristensen fik først en handelsuddannelse, men studerede videre og blev i 1927 cand.polit. og i 1938 professor i driftsøkonomi ved Aarhus Universitet. Hans politiske karriere begyndte, da han i 1945 blev MF for Venstre; 1945-47 og 1950-53 var han finansminister i ministerierne Knud Kristensen og Erik Eriksen. Kristensen indførte en række ekstraskatter og forbrugsafgifter samt tvungen opsparing, hvorfor han blev kaldt Thorkil Livrem. Hans saglige og stilfærdige facon overbeviste imidlertid mange om skatternes nødvendighed, og han bevarede stor popularitet.

Ud over for økonomi og finanser interesserede Kristensen sig for udenrigspolitik. Han var således i en periode formand for Det Udenrigspolitiske Selskabs bestyrelse, deltog i 1948 på Sydslesvigkonferencen i London som Venstres repræsentant og ledsagede 1950-53 udenrigsminister Ole Bjørn Kraft til møderne i NATO.

Efter 1953 kom Kristensen i et stadigt stærkere modsætningsforhold til Erik Eriksen og Venstres økonomiske politik. Han meldte sig i 1960 ud af partiet og blev samme år generalsekretær i OEEC (fra 1961 OECD) i Paris. Her beskæftigede han sig ikke mindst med ulandene og med globale økonomiske problemer. Kristensen vendte i 1969 tilbage til Danmark og var 1969-72 direktør for Institut for Udviklingsforskning og 1969-78 præsident for Akademiet for Fremtidsforskning. I 1972 tog han sammen med Viggo Kampmann initiativ til oprettelse af Komitéen for dansk tilslutning til EF, og fra begyndelsen af 1970'erne engagerede han sig tillige i etableringen af Sydjysk Universitets Center. Kristensen har bl.a. skrevet The Food Problem of Developing Countries (1968), U-landsplanlægning — landbrug kontra industri (1968), Udvikling i rige og fattige lande (1974), Inflation og arbejdsløshed i det moderne samfund (1981) og Erindringer (1989).