fodnotepolitik

Navnet opstod i forbindelse med NATOs dobbeltbeslutning i 1979 om placering af mellemdistanceraketter i Europa. Den socialdemokratiske regering under Anker Jørgensen havde forinden forsøgt at få beslutningen udsat.

NATO’s dobbeltbeslutning blev til på baggrund af Sovjetunionens modernisering af sit våbenarsenal, hvor stormagten fra 1976 opstillede SS-20 missiler i Østeuropa. Første del af dobbeltbeslutningen var et krav om, at Sovjetunionen inden fire år skulle fjerne deres nye missiler. Hvis ikke dette kunne forhandles på plads, skulle Vesten selv påbegynde en modernisering af våbenarsenalet.

Kritikerne mente, at dobbeltbeslutningen var et udtryk for, at NATO oprustede, og dermed at beslutningen var et skridt væk fra den gradvise afspænding af den kolde krig, der var sket i perioden op til. Blandt kritikerne var den danske socialdemokratisk ledede regering. Tilhængerne, der talte de danske partier til højre for midten, var ikke enige. For dansk sikkerhedspolitik blev denne uenighed, blandt politikerne på hver sin fløj af det politiske spektrum, årsag til fodnotepolitikken efter 1982.

Efter at Poul Schlüters borgerlige regering var tiltrådt i 1982, pålagde Socialdemokratiet sammen med Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne, det såkaldte alternative sikkerhedspolitiske flertal, i 23 dagsordener regeringen at tage forbehold, de såkaldte fodnoter, over for bl.a. NATOs atomvåbenstrategi.

Fodnotepolitikken bestod fra 1982 til 1988. Ved Folketingsvalget i 1988 og Det Radikale Venstres optagelse i regeringen forsvandt det alternative sikkerhedspolitiske flertal. Dermed blev fodnotepolitikken – rettelig forbeholdene – ikke længere videreført.

• Atomvåben
• Kernekraft
• Sikkerhedspolitik

• Fodnoteland eller kerneland