Oms er en forkortelse for omsætningsafgift.

Oms indføres i Danmark i 1962

I Danmark blev der i 1962 indført en engros-oms på 9 procent på engrosvareomsætningen, altså handlen med store varepartier som fx råvarer mellem producent og fabrikant.

Omsen blev i 1965 forhøjet til 12,5 procent. En række varer var undtaget, herunder fødevarer, aviser og kunstværker. Den socialdemokratisk ledede regering havde ønsket af lægge afgiften i detailhandlen fremfor på engroshandlen. Det blev opgivet, fordi det var for vanskeligt at kontrollere.

Oms afløses af moms i 1967

I 1967 blev omsen afløst af en meromsætningsafgift, forkortet moms. Momsen var en afgift, der var pålagt i alle led af den erhvervsmæssige omsætning og ikke kun på engroshandlen. Momsen var pålagt alle varetyper, også fødevarer, der tidligere var undtaget. Momsen var i 1967 på 10 procent.

Læs mere i den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig