Faktaboks

Asser Rig
Død
1148

Asser Rig var en sjællandsk stormand, søn af Skjalm Hvide og en af sin tids mest magtfulde mænd med tæt tilknytning til kongemagten.

Han blev opdraget sammen med Erik 1. Ejegods søn Knud Lavard. Asser Rig var far til Esbern Snare og Absalon, den senere ærkebiskop, og fosterfar for Knuds søn, den senere Valdemar 1. den Store.

Asser Rig opførte en kirke i tilknytning til sin gård Fjenneslevlille ved Ringsted (se Fjenneslev Kirke). Sammen med sine brødre Ebbe og Toke Skjalmsen stiftede han et benediktinerkloster i Sorø, hvor han som munk endte sine dage.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig