Dannevirke

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Lorenz Frølich fremstillede i 1855 Thyra Danebod, Gorm den Gamles dronning, som bygherren til Dannevirke. Ifølge Saxo var det Thyra, der tog initiativet til opførelsen af voldanlægget for at sikre landet mod indfald; arkæologisk er der imidlertid ikke noget, der taler herfor. Frølichs nationalromantiske billede skal ses i lyset af den tyske trussel og håbet om, at Dannevirke ville kunne holde stand mod tyskerne. Begivenhederne i 1864 med de danske soldaters rømning af Dannevirke slukkede dette håb.

Dannevirke, Danevirke, voldkompleks, der fra ca. 500-1200-t. dannede et frontalforsvar ved rigets sydgrænse. Dannevirke strakte sig tværs over Jylland fra fjorden Slien i øst til Rejde Å og floden Trenen i vest og er det største forhistoriske forsvarsværk i Nordeuropa. Hovedvolden med i alt otte byggefaser udgjorde i hele perioden centrum i anlægget.

Syd for Dannevirke lå Kovirke som en alternativ stilling med kun én byggefase. Den skriftlige overlevering er sparsom, men voldene har været genstand for mange arkæologiske undersøgelser, og moderne dateringsmetoder har muliggjort en kronologi.

Det tidlige Dannevirke

Kulstof 14-dateringer antyder, at det tidlige Dannevirke blev grundlagt i anden halvdel af 600-t. De nyeste resultater, der blev fremlagt i 2013, daterer imidlertid anlægget til årtierne omkring år 500. Der byggedes først tre gange i form af simple jordvolde; fjerde fase, en palisadevold med svær tømret front, er dendrokronologisk dateret til 737. Den femte er Kampestensmuren, der omsluttede endnu stående stolper fra palisadevolden og derfor næppe er meget yngre.

Til det tidlige Dannevirke henregnes også Østervolden på halvøen Svans og et nyopdaget, cirka 900 meter langt undersøisk anlæg i Slien ved halvøen Rejsholm mellem Dannevirke og Østervolden.

Ved udgravninger 2009-10 i Kampestensmuren nær Danevirke Museum sydvest for Slesvig by fandt man Dannevirkes hidtil eneste port (Kalegat eller Viglesport), der hvor Hærvejen krydser voldanlægget.

Navnet Dannevirke kendes fra 1100-t. som Danæwirki 'danernes virke', dvs. 'befæstningsanlæg'.

Tolkningen af Dannevirke bygger på forestillinger om et tidligt dansk rige med en fast forsvarspolitik og en dertil hørende organisation af den krigsmagt, der var nødvendig for et frontalforsvar. I de skriftlige kilder optræder omkring 700 en konge over "danernes vilde folk", Angantyr. Med Dannevirke markeredes territoriets sydgrænse, i første række mod nabofolkene, de abodrittiske og nordsaksiske stammer.

I 700-t. ekspanderede Frankerriget, og betydningen af grænseforsvaret øgedes; i begyndelsen af 800-t. herskede der krigstilstand mellem de to riger, og med overleveringen om kong Gudfreds voldbyggeri 808 dukker Dannevirke op i historien. Dog kan man ikke sikkert udpege Gudfredsvolden mellem de mange byggerier.

Det sene Dannevirke

Dette anlæg bestod dels af nyt byggeri på Hovedvolden, der dendrokronologisk er dateret til før 954, dels af Forbindelsesvolden, der er dateret til 964/65-968. Harald 1. Blåtand kan her opfattes som bygherren. Der er tale om meget store jordvolde med lange skrå fronter, der i anden halvdel af 1100-t. afsluttes med Valdemarsmuren. Denne mur, der var opført af Valdemar 1. den Store som noget af det første teglstensbyggeri i Danmark, beklædte Hovedvoldens front.

At Dannevirke igen blev taget i brug, skyldtes ændringer i magtbalancen. Der var således tre krige med Det nygrundlagte Tysk-romerske Rige i 900-t.; der fulgte i 1000-t. et vist pres fra abodritterne, og i 1100-t. var både Det Tysk-romerske Rige og nordtyske fyrster farlige for Danmark. Stats- og militærpolitiske ændringer førte i 1200-t. til en opgivelse af det gamle grænseforsvar, men 500-600 års fastholdelse af linjen tyder på, at den havde fungeret effektivt indtil da.

Kovirke

Denne alternative stilling har en særlig palisadekontruktion i fronten og en snorlige flugt. Volden er kulstof 14-dateret til tiden mellem 770 og 970. Det er foreslået at se den som den arkæologisk "manglende" Gudfredsvold, men den egenartede konstruktion har også ligheder med ringborgene i Danmark fra omkring 980. Det ligger dog fast, at Kovirke skal ses i sammenhæng med Dannevirkebyggerierne.

Dannevirke under de slesvigske krige

Hele katastrofen i 1864 med vinterfelttogets strabadser, det uafvendelige nederlag og midt i alt dette den menige soldats seje udholdenhed er samlet og har fået sit endegyldige udtryk i Niels Simonsens grå-sorte maleri fra 1864 Infanterister redder en kanon under tilbagetoget fra Dannevirke. Maleriet findes i dag på Frederiksborgmuseet.

Under de slesvigske krige i 1800-t. kom Dannevirke til at danne rygraden i en moderne feltstilling, og i 1864 var store hærstyrker samlet på begge sider af befæstningsanlægget.

Da man fra dansk side indså, at den danske hær, der var i undertal, ikke kunne holde stillingen, blev det i al hast besluttet at rømme Dannevirke, hvilket i befolkningen blev betragtet som et stort nederlag, nærmest et forræderi.

Den genoptagne brug af forsvarsværket medførte store ændringer, som i forbindelse med århundreders plyndringer og sløjfninger bevirkede, at de originale levn fra oldtid og middelalder kun stedvis forblev urørte i terrænet.

Udforskningen af Dannevirke

Udforskningen begyndte samtidig med skansebyggeriet i 1861; på forskningens nuværende stade er man dog kun et skridt på vejen til en forståelse af de komplicerede anlæg. Der mangler stadig udgravninger på væsentlige steder i monumentet, det kronologiske net er endnu stormasket, og nogle af de her dragne konklusioner beror på en fortolkning af en ikke altid entydig stratigrafi.

I landsbyen Dannevirke (Dannewerk) umiddelbart sydvest for Slesvig by åbnedes i 1990 Danevirke Museum af Sydslesvigsk Forening. Nær museet genopførtes i 2001 Skanse 14 fra 2. Slesvigske Krig i 1864.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Lorenz Frølich fremstillede i 1855 Thyra Danebod, Gorm den Gamles dronning, som bygherren til Dannevirke. Ifølge Saxo var det Thyra, der tog initiativet til opførelsen af voldanlægget for at sikre landet mod indfald; arkæologisk er der imidlertid ikke noget, der taler herfor. Frølichs nationalromantiske billede skal ses i lyset af den tyske trussel og håbet om, at Dannevirke ville kunne holde stand mod tyskerne. Begivenhederne i 1864 med de danske soldaters rømning af Dannevirke slukkede dette håb.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+310738.601.svg (89.69 kB)

Dannevirke.

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
11/04/2014
Redaktionen
29/09/2013
Marie-Louise Hammer
23/04/2011
Ekspert
NL
Oprindelig forfatter
HHeAn
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki