Erik 2. Emune s mønt er formentlig præget i Roskilde, da Erik var tronprætendent, og før hans forgænger, kong Niels, blev dræbt i 1134. Gengivet i 2:1; Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Erik 2. Emune, d. 18.9.1137, konge af Danmark fra 1134, søn af Erik 1. Ejegod. Erik stod på sin halvbror Knud Lavards side mod kong Niels, og efter drabet på Knud i 1131 stillede Erik og en anden halvbror, Harald Kesja, sig i fællesskab i spidsen for kravet om hævn. De førte en række kampe mod Niels og hans søn Magnus (d. 1134), men led indledningsvis mange nederlag; den støtte, som Erik havde håbet at opnå fra den tyske konge, den senere kejser Lothar, udeblev, og kongen støttede endog hans modpart. Imidlertid vandt Erik det afgørende slag ved Fodevig i 1134.
I kampens sidste fase gik Harald Kesja over til modparten og lod sig efter kong Niels' død i 1134 udråbe til konge mod Erik. Opgøret mellem de to blev blodigt: Erik fangede Harald og alle hans sønner undtagen Oluf Haraldsen i Skiping vest for Skanderborg og dræbte dem alle.
Efter sejren straffede Erik sine modstandere og belønnede sine venner rigeligt. Han grundlagde Ringsted Kloster og indledte bestræbelser på at få Knud Lavard kanoniseret. Erik blev dræbt af hirdmanden Plov 18.9.1137 under et tingmøde, og kongen blev begravet i Ribe Domkirke. Eriks tilnavn betyder 'den altid huskede'.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki