Erik 3. Lam

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Erik 3. Lam menes at have ladet denne mønt præge i Roskilde i sin regeringstid. Som følge af møntstemplernes nedslidning er motivet forenklet og forgrovet. Gengivet i 2:1; Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Erik 3. Lam, ca. 1120-27.8.1146, konge af Danmark fra 1137, søn af Hakon Jyde (nævnt 1131) og Erik 1. Ejegods datter Ragnhild (d. 1152). Erik var nærmeste voksne arving til tronen, da hans morbror Erik 2. Emune blev dræbt. Om hans regering vides ikke meget. Han måtte 1139-41 kæmpe for sin trone mod Oluf Haraldsen, Harald Kesjas eneste overlevende søn, som fra Sverige stødte ind i Skåne. Oluf Haraldsen førte også krigen til Sjælland og dræbte Roskildebispen Rike i Ramløse Kirke.

Erik havde et nært samarbejde med ærkebiskop Eskil og begunstigede flere kirkelige institutioner, først og fremmest Skt. Knuds Kloster i Odense. Hertil trak han sig tilbage og blev munk kort før sin død 27.8.1146 som den hidtil eneste danske konge, der har givet afkald på tronen. Eriks tilnavn oversættes til latin med substantivet agnus, fårets unge; han kaldes også Erik den Spage.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Erik 3. Lam menes at have ladet denne mønt præge i Roskilde i sin regeringstid. Som følge af møntstemplernes nedslidning er motivet forenklet og forgrovet. Gengivet i 2:1; Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/05/2009
Oprindelig forfatter
NL
30/01/2009
Læs mere om Erik 3. Lam
Erik 3. Lam
d. 27.8.1146, konge. Død i Skt. Knuds kloster i Oden ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki