Faktaboks

Erik Plovpenning

Erik 4. Plovpenning

kong Erik Plovpenning, kong Erik 4. Plovpenning, kong Erik 4.

Erik 4., Erik IV

Født
1216
Død
9. august 1250

I 1258 overførtes Eriks ben til en helgengrav i Valdemarernes slægtskirke, Skt. Bendts Kirke i Ringsted, og i ca. 1290 blev der i sydkappen af hvælvet over graven malet et kalkmaleri, som skildrede hans martyrium. Bag udsmykningen stod sandsynligvis Agnes af Brandenburg, Erik 5. Klippings dronning.

/Gyldendal.

Erik Plovpenning.

.

Erik Plovpenning var den ældste søn af Valdemar Sejr og dronning Berengaria, og konge af Danmark fra 1241. Fra 1239 var Erik gift med Jutta, datter af hertug Albrecht af Sachsen.

Eriks ungdom

Efter at Eriks ældre halvbror Valdemar den Unge i 1215 var blevet kronet til faderens medkonge, blev den nyfødte Erik året efter udnævnt til hertug af Slesvig. I 1231 omkom Valdemar den Unge imidlertid ved et vådeskudsulykke uden selv at have fået børn, hvorfor Erik i 1232 blev kronet som sin fars medkonge. I 1239 foreslog paven i sin kamp mod kejser Frederik 2. Erik som tysk konge, men Erik afslog efter råd fra sin far.

Brødrestrid og borgerkrig

Efter faderens død i 1241 "faldt kronen i sandhed af de danskes hoved", som den samtidige årbog fra Ryd kloster meget passende bemærker. For godt nok regerede Erik nu som enekonge, men hans brødre var utilfredse med deres positioner og ville have mere frihed til at regere i deres len, sådan som man var vant til det i udlandet. Allerede efter kort tid kom Erik derfor i strid med sin bror Abel, som var blevet hertug af Sønderjylland, da Erik blev medkonge. Den yngste bror, Christoffer, der var blevet hertug af Lolland og Falster, støttede Abel.

Da Abel og Christoffer fik støtte fra nogle af landets mest fremtrædende stormænd samt grevskabet Holsten og handelsbyen Lübeck, kom Eriks kongetid med få afbrydelser til at være præget af borgerkrig i landet. Brødrestriden antog decideret karakter af regulær krig fra 1246, da hele landområder blev hærget, og flere byer brændt ned. Sideløbende klagede lübeckere over Eriks erobringsforsøg og udplyndrede i 1249 København. På grund af krigen udskrev Erik samme år en ekstraordinær plovskat, som førte til et forgæves oprørsforsøg i Skåne og tillige gav ham hans tilnavn.

Korstog og strid med kirken

Eriks stadige korstogsplaner mod Estland blev støttet af paven med aflad og del i kirketiende, men de blev aldrig udført. De danske biskoppen klagede til paven over, at de så ofte måtte stille soldater til kongens krige og vedtog skarpe sanktioner for overgreb på kirkens personer og ejendomme. I 1244 krævede Erik forgæves en personlig troskabsed af en ny biskop i Slesvig; i 1245 anklagede han Roskildebispen, Niels Stigsen (Hvide), for højforræderi. Niels måtte gå i eksil, og dele af kirken gik over til at støtte Abel.

Kongemord

I foråret 1250 begyndte Abel at kalde sig konge, men Eriks erobring af Slesvig by tvang Abel til fred. I august besøgte Erik sin bror i Slesvig, hvor man afholdt en forsoningsfest. Vi ved ikke præcist, hvad der skete efter festen, kun at kong Erik blev taget til fange af to af Abels mænd, der førte kongen ud på Slien med en båd, hvor kongen blev dræbt og kastet i vandet. Abel selv svor dog, at han ingenting havde at gøre med drabet på sin bror, hvorpå han af rigets stormænd blev valgt som ny konge, da Erik ikke efterlod sig sønner.

Erik som helgen

I 1258 blev den myrdede konges lig overført til Ringsted af Christoffer 1., der havde efterfulgt Abel som konge i 1252. Eriks blev nu lanceret som helgen som led i Christoffers bestræbelser på at tilsværte Abel, der blev anklaget for at have stået bag mordet. Dermed forsøgte Christoffer at forhindre, at Abels efterkommere kom på tronen. Erik blev en populær helgen, men er aldrig blevet kanoniseret af kirken.

Eriks efterkommere

I sit ægteskab med Jutta af Sachsen havde Erik Plovpenning følgende børn:

  • Christoffer (død som spæd)
  • Knud (død som spæd)
  • Sofie, i 1260 gift med kong Valdemar Birgersson af Sverige
  • Ingeborg, i 1261 gift med kong Magnus 6. Lagabøter af Norge
  • Jutta, priorinde i Roskilde Skt. Agnetekloster
  • Agnes, abbedisse i Roskilde Skt Agnetekloster

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig