• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald 1. Blåtand

Oprindelig forfatter ISk-P Seneste forfatter Redaktionen

Harald 1. Blåtand. Fantasiportræt, udført af kobberstikkeren Albert Haelwegh og hans værksted. Det er et af i alt 102 kobberstik i bogen Regum Daniæ Icones (1646), som viser rækken af Danmarks konger fra Dan til Christian 4. Rundt om portrættet står, at Harald Blåtand regerede i 50 år, en oplysning, der er hentet hos Adam af Bremen, og at han døde i 980.

Harald 1. Blåtand. Fantasiportræt, udført af kobberstikkeren Albert Haelwegh og hans værksted. Det er et af i alt 102 kobberstik i bogen Regum Daniæ Icones (1646), som viser rækken af Danmarks konger fra Dan til Christian 4. Rundt om portrættet står, at Harald Blåtand regerede i 50 år, en oplysning, der er hentet hos Adam af Bremen, og at han døde i 980.

Harald 1. Blåtand, død senest 987, konge af Danmark.

Harald regerede ifølge Adam af Bremen først sammen med sin far, Gorm den Gamle, og efter hans død alene til 980'erne. På dette tidspunkt rejste hans søn, Svend 1. Tveskæg, et oprør, der førte til Haralds død i Venden. Han blev ifølge Adam begravet i Roskilde, efter sigende i den kirke, han selv havde ladet opføre, men Adams oplysning er meget tvivlsom, hele hans fortælling om Harald er ét langt og lidet sandfærdigt argument for ærkesædets krav i Danmark, og den pillegrav i Roskilde Domkirke, som skulle rumme Haralds jordiske rester, er tom.

I indskriften på den store Jellingsten (se Jellingmonumenterne) kundgør Harald, at han har erobret "hele Danmark og Norge". I løbet af få år, fra 979 til 981, opførtes en række større bygningskomplekser, der formodentlig må sættes i forbindelse med den påståede rigssamling: udbygningen af Dannevirke, Ravning Enge-broen og de store ringborge, trelleborgene (se også Danmark - historie (Vikingetiden)). Endvidere er et meget stort rombeformet palisadeanlæg omkring Jellingstenene og gravhøjene anlagt i Haralds tid. Han har virkelig haft en så omfattende byggevirksomhed, at det er meget forståeligt, at senere kilder satte oprøret imod ham i forbindelse hermed.

Harald har ligesom flere tidligere danske konger haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, Håkon Jarl Sigurdsson fra Trøndelag, måske i mere af landet. Efter 974 kom Håkon i modsætning til Harald.

Harald 1. Blåtand skal være blevet omvendt til kristendommen ved Poppos jernbyrd. Her ses Poppo med glorie døbe kongen. Den drevne plade af lueforgyldt kobber er en af syv fra Tamdrup Kirke nær Horsens, som fremstiller kongens omvendelse. De har formentlig oprindelig siddet på et relikvieskrin for Poppo. Pladerne, der dateres til omkring år 1200, er på Nationalmuseet.

Harald 1. Blåtand skal være blevet omvendt til kristendommen ved Poppos jernbyrd. Her ses Poppo med glorie døbe kongen. Den drevne plade af lueforgyldt kobber er en af syv fra Tamdrup Kirke nær Horsens, som fremstiller kongens omvendelse. De har formentlig oprindelig siddet på et relikvieskrin for Poppo. Pladerne, der dateres til omkring år 1200, er på Nationalmuseet.

På den store Jellingsten kundgør Harald tillige, at han "kristnede danerne". Tidspunktet for Haralds egen omvendelse til kristendommen er usikkert. Ved den tyske gejstlige Poppos jernbyrd, omtalt i Widukind af Corveys Sakserkrønike, handlede det blot om at få danerne til at dyrke Kristus alene.

Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.