Harald 1. Blåtand

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Harald 1. Blåtand. Fantasiportræt, udført af kobberstikkeren Albert Haelwegh og hans værksted. Det er et af i alt 102 kobberstik i bogen Regum Daniæ Icones (1646), som viser rækken af Danmarks konger fra Dan til Christian 4. Rundt om portrættet står, at Harald Blåtand regerede i 50 år, en oplysning, der er hentet hos Adam af Bremen, og at han døde i 980.

Harald 1. Blåtand, død senest 987, konge af Danmark.

Harald regerede ifølge Adam af Bremen først sammen med sin far, Gorm den Gamle, og efter hans død alene til 980'erne. På dette tidspunkt rejste hans søn, Svend 1. Tveskæg, et oprør, der førte til Haralds død i Venden. Han blev ifølge Adam begravet i Roskilde, efter sigende i den kirke, han selv havde ladet opføre, men Adams oplysning er meget tvivlsom, hele hans fortælling om Harald er ét langt og lidet sandfærdigt argument for ærkesædets krav i Danmark, og den pillegrav i Roskilde Domkirke, som skulle rumme Haralds jordiske rester, er tom.

I indskriften på den store Jellingsten (se Jellingmonumenterne) kundgør Harald, at han har erobret "hele Danmark og Norge". I løbet af få år, fra 979 til 981, opførtes en række større bygningskomplekser, der formodentlig må sættes i forbindelse med den påståede rigssamling: udbygningen af DannevirkeRavning Enge-broen og de store ringborge, bl.a. Trelleborg (se også Danmark - historie (Vikingetiden)). Endvidere er et meget stort rombeformet palisadeanlæg omkring Jellingstenene og gravhøjene anlagt i Haralds tid. Han har virkelig haft en så omfattende byggevirksomhed, at det er meget forståeligt, at senere kilder satte oprøret imod ham i forbindelse hermed.

Harald har ligesom flere tidligere danske konger haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, Håkon Jarl Sigurdsson fra Trøndelag, måske i mere af landet. Efter 974 kom Håkon i modsætning til Harald.

På den store Jellingsten kundgør Harald tillige, at han "kristnede danerne". Tidspunktet for Haralds egen omvendelse til kristendommen er usikkert. Ved den tyske gejstlige Poppos jernbyrd, omtalt i Widukind af Corveys Sakserkrønike, handlede det blot om at få danerne til at dyrke Kristus alene.

Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.

Læs også om Harald 1. Blåtand i Nordisk Mytologi og i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Harald 1. Blåtand. Fantasiportræt, udført af kobberstikkeren Albert Haelwegh og hans værksted. Det er et af i alt 102 kobberstik i bogen Regum Daniæ Icones (1646), som viser rækken af Danmarks konger fra Dan til Christian 4. Rundt om portrættet står, at Harald Blåtand regerede i 50 år, en oplysning, der er hentet hos Adam af Bremen, og at han døde i 980.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
30/08/2013
NL
24/08/2013
Redaktionen
17/12/2012
Ekspert
NL
Oprindelig forfatter
ISk-P
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki