Knud 2. den Store

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Knud 2. den Store og hans dronning Emma, her anført under navnet Ælfgyfu, som hun var kendt under i England, frembærer et prægtigt alterkors til klosterkirken. Gaven modtages af den tronende Kristus, flankeret af Maria og apostlen Peter; forneden ses i en arkaderække taknemlige munke. Pergamentsiden er den eneste bevarede samtidige tegning af kongen. Farvelagt pennetegning fra Liber Vitae — mindebogen fra New Minster i Winchester, England; ca. 1031. British Library, London.

Knud 2. den Store, ca. 995-12.11.1035, konge af England fra 1016, af Danmark fra 1018 og af Norge fra 1028.

Knud deltog i sin far Svend 1. Tveskægs erobring af England i 1013. Efter Svends død i 1014 måtte Knud forlade England, men i 1016 genvandt han magten med en hær samlet i hele Skandinavien.

Under erobringskampene havde Knud indgået forbindelse med Ælgifu af Northampton, som fødte ham sønnerne Svend Alfivasen og Harald 1. Harefod. Efter sejren ægtede han i 1017 sin forgænger Æthelred 2. den Rådløses enke Emma af Normandiet og fik med hende sønnen Knud 3. Hardeknud og datteren Gunhild.

Knud aflagde kongeløfte til de engelske stormænd og begyndte at udstede love i eget navn. Indholdsmæssigt greb lovene tilbage til kong Edgar, idet Knud lagde vægt på at fremstå som en legitim engelsk konge.

Ca. 1018 overtog Knud også magten i Danmark, hvor den mest påtrængende opgave var at sikre, at Danmark ikke blev udgangspunkt for nye vikingetog mod England. Senere reformerede han det danske møntvæsen efter engelsk forbillede.

Kirken nød godt af Knuds engelske kongemagt, idet gejstlige fra England kom til at virke i Danmark, og danskere blev uddannet i England. Muligvis påtænkte Knud at gøre Roskilde til ærkesæde, men han afstod efter forhandlinger med den tysk-romerske kejser Konrad 2. i Rom 1027. Som regenter i Danmark indsatte han sin svoger Ulf Jarl og senere sønnen Knud.

Herredømmet over Norge gik ikke i arv til Knud. Her tilrev Olav 2. Haraldsson (Olav den Hellige) sig magten, sandsynligvis med engelsk støtte. I 1020'erne forenede han sig med Anund Jakob af Sverige og Ulf Jarl mod Knud. Udfaldet af det følgende slag ved Helgeån i Skåne i 1026 er omstridt, men Knud bevarede magten, og i 1028 lykkedes det ham at fordrive Olav fra Norge.

Knud vandt også indflydelse i Sverige; de svenske mønter slået i hans navn, som man har fundet, er dog antagelig blot lokale kopier af hans engelske mønter.

Knud 2. den Store søgte ikke at svejse sine riger sammen til en enhed, og allerede før hans død var kontrollen med Norge tabt. Han døde i Shaftesbury og blev begravet i Winchester.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om Knud 2. den Store i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Knud 2. den Store. Det Kongelige Bibliotek.

© Dette billede må du ...

Knud 2. den Store og hans dronning Emma, her anført under navnet Ælfgyfu, som hun var kendt under i England, frembærer et prægtigt alterkors til klosterkirken. Gaven modtages af den tronende Kristus, flankeret af Maria og apostlen Peter; forneden ses i en arkaderække taknemlige munke. Pergamentsiden er den eneste bevarede samtidige tegning af kongen. Farvelagt pennetegning fra Liber Vitae — mindebogen fra New Minster i Winchester, England; ca. 1031. British Library, London.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
03/05/2014
Redaktionen
12/11/2013
NL
21/12/2012
Ekspert
NL
Oprindelig forfatter
NL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki