Knud 4. den Hellige

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Straks efter sin død begravedes Knud 4. den Hellige i Sankt Albani Kirke i Odense, men i 1100 hensattes hans jordiske rester i et skrin på alteret i Sankt Knuds Kirke i Odense, hvor de endnu kan ses i krypten. Selve skrinet har mistet sin udsmykning, men rummer endnu den gule silkepude med fuglemønster, som Ælnoth omtaler. Knoglerne stammer fra en ca. 40-årig mand og har friske skader af våben. Enkelte knogler mangler; de er formentlig givet til andre kirker eller klostre. Franciskanerne i København hævdede at eje hans hageben med tre tænder, og netop underkæben mangler her.

Knud 4. den Hellige, d. 10.7.1086, konge af Danmark fra 1080. Knud var søn af Svend 2. Estridsen, mens moderen ikke kendes.

Knud deltog 1069-70 i et togt til England med det formål at afsætte Vilhelm 1. Erobreren, og i 1075 ledede han et togt med samme formål.

Efter dette sidste togt drog han til Flandern, hvorfra han senere hentede sin dronning, Edel, datter af grev Robert 1. Friseren.

Efter faderens død i 1076 søgte Knud kongevalg, men vragedes til fordel for broderen Harald (3. Hen). Han drog da i landflygtighed i Sverige og søgte muligvis derfra sammen med sine øvrige brødre at anfægte Haralds magt, men han opnåede først kongeværdigheden efter Haralds død i 1080.

Knuds indsats som konge er siden hans samtid blevet bedømt meget forskelligt. Man har opfattet ham som en voldskonge, der plagede folket urimeligt, og som en streng, men retfærdig konge, der kæmpede for kirken og dens idealer og for retfærdighed uden persons anseelse.

Under alle omstændigheder førte Knuds regime i sidste ende til et oprør i Jylland, som endte med, at han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense

Året forinden havde Knud gjort forberedelser til endnu et angreb på England i samarbejde med sin svigerfar, men han var selv blevet forhindret i at slutte sig til flåden i Limfjorden, der derefter opløstes.

Det er omstridt, om oprøret blev udløst af disse begivenheder. Af et gavebrev, hvorved Knud skænkede kirken i Lund betydelige jordegodser og rettigheder, ses, at Knud krævede leding af befolkningen, og nogle kilder hævder, at det var Knuds opkrævning af bøder for ledingsbrud, der gav anledning til oprøret, andre påstår, at det forårsagedes af den energi, hvormed Knud søgte at indføre tiende til kirken.

Roskildekrøniken hævder specifikt, at oprøret skyldtes Knuds pålæggelse af en "ny og uhørt skat, som kaldes nefgiald", og det er muligt, men kan ikke godtgøres endeligt, at denne skat havde forbindelse med ledingen.

Da Knud var blevet dræbt, flygtede dronning Edel med deres søn Karl den Danske til Flandern. Efter hans død indledte man straks bestræbelser på at få Knud anerkendt som helgen, og den 19.4.1100 kunne hans jordiske rester med pavelig anerkendelse af hans helgenværdighed altersættes i Sankt Knuds Kirke i Odense, hvor de stadig findes.

Knud den Hellige afbildes i kunsten sædvanligvis med kongekrone og sværd. Han ses i kalkmalerier i bl.a. Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke (1460'erne).

I en altertavle fra Sankt Peders Kirke i Næstved (nu Nationalmuseet) fra ca. 1500 rummer midtskabet en træskulptur forestillende den tronende konge, mens malerier på den bevarede fløj viser to scener fra Sankt Knuds-legenden.

Læs også om Knud 4. den Hellige i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Straks efter sin død begravedes Knud 4. den Hellige i Sankt Albani Kirke i Odense, men i 1100 hensattes hans jordiske rester i et skrin på alteret i Sankt Knuds Kirke i Odense, hvor de endnu kan ses i krypten. Selve skrinet har mistet sin udsmykning, men rummer endnu den gule silkepude med fuglemønster, som Ælnoth omtaler. Knoglerne stammer fra en ca. 40-årig mand og har friske skader af våben. Enkelte knogler mangler; de er formentlig givet til andre kirker eller klostre. Franciskanerne i København hævdede at eje hans hageben med tre tænder, og netop underkæben mangler her.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
10/07/2012
Redaktionen
10/07/2011
pu
20/06/2010
Oprindelige forfattere
HJFr
31/01/2009
NL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki