Faktaboks

Knud Magnussen

Knud 5. Magnussen

kong Knud Magnussen, kong Knud 5. Magnussen, kong Knud 5.

Knud 5., Knud V

Født
1128
Død
9. august 1157

Ensidig præget sølvmønt med reliefportræt af Knud Magnussen og den latinske indskrift CANUT REX. Mønten viser en skægløs, langhåret mand med et kronelignende diadem. Det er formodentlig et idealiseret portræt, idet meget beslægtede billeder findes af kongens konkurrent, Svend Grathe. Mønten er præget på en ganske tynd sølvplade, er 14 mm og vejer kun 15 gram. Mønter af denne type kendes kun fra to fund, der blev gjort i Øster Uttrup ved Aalborg i 1696 og 1708.

.

Knud Magnussen var konge af Danmark, søn af Magnus Nielssøn, Knud Lavards drabsmand, og Richiza af Polen, datter af hertug Bolesław 3. Krzywousty.

Kampen om tronen

Da Erik Lam i 1146 nedlagde kronen, tog Knud kampen op med sin fætter Svend Grathe, Erik Emunes søn, om hvem der skulle være den næste konge. Knud opnåede kongevalg i Jylland, mens Svend blev valgt på Sjælland og i Skåne. Dette førte til ti års borgerkrig, hvorunder begge parter søgte støtte i Tyskland.

Svend, Knud og Valdemar

Som en tredje deltager i striden meldte Knud Lavards søn Valdemar den Store sig, og de tre delte i 1152 landet imellem sig ved et forlig. Svend søgte dog nu at styrke sin magt på stormændenes og bøndernes bekostning, hvilket gjorde han upopulær. Valdemar søgte derpå en alliance med Knud. Denne alliance blev beseglet gennem et giftermål mellem Valdemar og Knuds halvsøster Sophie. Kort tid efter blev Knud og Valdemar hyldet som konger i Viborg, og sammen gjorde de front mod Svend, der måtte flygte til Tyskland.

Blodgildet i Roskilde

Først i 1157 vendte Svend tilbage til Danmark, hvor Knud og Valdemar var villige til at slutte fred og dele riget med ham. Valdemar skulle have Jylland, Knud Fyn, Sjælland og de omkringliggende øer, mens Svend skulle have kontrol over Skånelandene. Efter forhandlingerne inviterede Knud og Valdemar Sven til et gilde i Roskilde.

Under dette møde, som er kendt som Blodgildet i Roskilde den 9. august 1157, omkom Knud. Ifølge Saxo var Svend faldet sine medkonger i ryggen og forsøgte at rydde dem af vejen for selv at overtage magten. Valdemar undslap dog såret til Jylland, hvor det endelige opgør mellem Svend og Valdemar kom til at stå på Grathe Hede syd for Viborg. Svend blev slået og efterfølgende dræbt.

Knuds efterkommere

Knud blev i 1156 gift med en datter af Sverker 1., konge af Sverige (Östergötland). Hendes navn antages enten at være Helena eller Ingegärd. De havde dog ingen børn sammen, men med friller havde Knud sønnerne Valdemar (den senere Slesvigbisp) og Knud (der siden blev æret som helgen) samt datteren Hildegard, der blev gift med fyrst Jaromar 1. af Rügen.

Knud selv er sandsynligvis blevet begravet i Roskilde domkirke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig