Faktaboks

Ludvig Albrektsen Eberstein
Død
1328

Ludvig Albrektsen Eberstein var dansk marsk.

Eberstein var af indvandret saksisk greveslægt og gjorde karriere i Erik Menveds tjeneste, først som kammermester i 1315 og i 1319 som marsk, da han ledede kongens erobring af Bornholm fra ærkebiskop Esger Juul.

Han fik derimod et dårligt forhold til kong Christoffer 2. og blev frataget alle den jord, han havde som pant, bortset fra Blekinge. Derfor sluttede han sig i 1323 til et oprørsparti.

Han brød definitivt med kongen i 1326, da han sammen med drosten Laurends Jonsen (død i 1340) indgik forbund med grev Gerhard 3. af Holsten (den kullede greve). Han bidrog nu til, at kong Christoffer blev forjaget og erstattet af Valdemar 3.

I løn fik han store dele af Jylland som len og blev igen marsk, men døde snart derefter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig