• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf 1. Hunger

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter Redaktionen

Oluf 1. Hunger, d. 1095, konge af Danmark fra 1086; søn af Svend 2. Estridsen. Oluf var gift med Ingegerd, datter af Harald 3. Hårderåde; han har intet kendt afkom.

Da broren Knud 4. den Hellige i 1085 havde samlet en flåde i Limfjorden for at angribe England, men selv blev opholdt ved sydgrænsen, blev Oluf sendt til ham på hærens vegne. Knud frygtede sandsynligvis Oluf pga. hans tilslutning i stormandskredse, mens Oluf på sin side har været utryg ved Knuds dynastiske planer, der sigtede på sønnen Karl den Danske. Knud lod Oluf fængsle og sende til Robert 1. Friseren, greve af Flandern, men efter Knuds død valgtes Oluf til hans efterfølger; han blev muligvis løsladt, mod at hans bror Niels gik i fangenskab i hans sted.

Vi ved meget lidt om Olufs styre. Tilnavnet Hunger har han, fordi hans tid i forbindelse med arbejdet på at få Knud helgenkåret blev skildret som en plage sendt af Gud, der straks hørte op ved hans død og Knuds skrinlæggelse. Det er imidlertid meget usikkert, om denne hungersnød var reel eller blot en teologisk myte. Andre danske kilder kan ikke belyse nøden, og disse år fremtræder ikke i Europas historie som en periode specielt plaget af misvækst eller hunger.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Oluf 1. Hunger Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik