• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend 1. Tveskæg

Oprindelig forfatter ISk-P Seneste forfatter Redaktionen

/div/div/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

Svend 1. Tveskæg, død 3.2.1014, konge af Danmark; søn af Harald 1. Blåtand og Tove fra det vestlige Venden. Svend var gift med Gunhild (død tidligst 1014), enke efter Erik Sejrssæl.

I 980'erne opstod der borgerkrig i Danmark, idet Svend rejste oprør mod sin far. Til sidst blev Harald forjaget til Venden, hvor han døde, og Svend blev konge.

Om Svends videre liv har man kun spredte oplysninger. Han deltog i 990'erne i flere angreb på England, i 994 sammen med den norske kong Olav 1. Tryggvason. Ca. år 1000 udkæmpede han Slaget ved Svold og stod derefter som den ledende hersker i Norden. Den Angelsaksiske Krønike fortæller, at den engelske kong Æthelred 2. den Rådløse i 1002 foranstaltede en massakre på danske i England; en senere kilde, William af Malmesbury, fortæller, at bl.a. Svends søster og svoger blev dræbt, men det er efter al sandsynlighed rent digt.

Efter at have gjort op med Olav Tryggvason rettede Svend i 1000-t. flere voldsomme angreb på England. Æthelred søgte at holde ham tilbage ved at betale store summer danegæld, men undgik ikke fornyede angreb.

På trods af at vikingehøvdingen Thorkil den Høje i 1012 gik over til fjenden, lykkedes det i december 1013 Svend at feje den sidste engelske modstand væk. Knap to måneder efter døde han imidlertid i Gainsborough.

Ifølge skriftet Encomium Emmae Reginae blev han først begravet i York, men herfra blev hans lig smuglet til Danmark, hvor han blev begravet i det Trefoldighedskloster, uvist hvor, som han selv havde grundlagt.

Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i Roskildekrøniken ca. 1140.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished