Svend 2. Estridsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Svend 2. Estridsen døde 28. april 1076; han blev begravet i Roskilde Domkirke, som hans mor, Estrid, havde ladet opføre i sten. Kongen var kraftig af statur med en betydelig højde; han havde en haltende gang. Her ses hans kranium i gipsafstøbning; Nationalmuseet.

Svend 2. Estridsen, død 1076, konge af Danmark fra ca. 1047; søn af Knud 2. den Stores søster Estrid og Ulf Jarl og født og opvokset i England. Allerede før Magnus den Godes død i 1047 begyndte Svend Estridsen en kamp for magten i Danmark, og han måtte længe forsvare sit rige mod den norske konge Harald 3. Hårderåde. De udkæmpede den sidste kamp ved Nisåen i 1062, og herefter beholdt hver sit rige.

Pave Leo 9. tvang Svend til at opløse ægteskabet med dronning Gunhild, fordi de efter kirkens retsopfattelse var for nærtbeslægtede. Svend havde siden flere hustruer og friller, med hvem han fik et stort antal børn, hvoraf fem sønner fulgte ham på tronen. I erkendelse af sit eget arvekravs svaghed havde Svend søgt kirkelig legitimation af sin magt, og for at sikre arvefølgen sendte han en af sine sønner til Rom for at paven kunne salve ham til konge. Den udvalgte døde dog undervejs, og i stedet fulgte sønnerne Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik 1. Ejegod og Niels hinanden på tronen efter valg ved stormændene.

Ca. 1060 gennemførtes en reorganisering af de danske stifter, idet Ribe opdeltes i fire, Odense genopstod, og Skåne udskiltes fra Roskilde med Lund som bispesæde. Der kan ikke herske tvivl om, at Svend var initiativtageren, og han arbejdede tillige for at skabe en uafhængig dansk kirke med direkte forbindelser til Rom.

Svend Estridsen. Det Kongelige Bibliotek.

Svend Estridsen. Det Kongelige Bibliotek.

Den nordiske kirke hørte under ærkestiftet Hamburg-Bremen, men Svend forhandlede i flere omgange med paven om at gøre Norden til et selvstændigt ærkestift med sæde i Danmark. Disse bestræbelser lykkedes dog ikke førend under Erik 1. Ejegod.

Svend forsøgte endvidere at gennemføre en reform af møntvæsenet, men et monopolmøntsystem er antagelig ikke blevet gennemført fuldt ud. Hans mønter er påvirket fra mange sider; foruden den tidligere dominerende angelsaksiske ses byzantinsk indflydelse. Mange af hans mønter udtrykker kristen ideologi. Ifølge pave Gregor 7., som kendte kongen personligt, udmærkede Svends boglige dannelse ham frem for andre fyrster.

Læs også om Svend 2. Estridsen i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Svend Estridsen. Det Kongelige Bibliotek.

© Dette billede må du ...

Svend 2. Estridsen døde 28. april 1076; han blev begravet i Roskilde Domkirke, som hans mor, Estrid, havde ladet opføre i sten. Kongen var kraftig af statur med en betydelig højde; han havde en haltende gang. Her ses hans kranium i gipsafstøbning; Nationalmuseet.

© Dette billede må du ...

Svend 2. Estridsen Fire danske mønter fra midten af 1040'erne, da der var militære stridigheder mellem den valgte konge, Magnus den Gode, og Svend 2. Estridsen (forsiderne øverst, bagsiderne nederst). Forsiderne på 1 og 2 er præget med det samme stempel; tilsvarende gælder bagsiderne på 2 og 3. Den lille stempelkæde afsluttes med de ligeledes ens forsider på 3 og 4. Mønt 1 og 2 er præget i Magnus den Godes navn i hhv. Lund og Odense. Man kan følgelig konkludere, at forsidestemplet er bragt fra Lund til Odense, mens Magnus endnu havde magten dér. Da Svend Estridsen senere blev herre over Odense, blev bagsidestemplet anvendt til mønt 3, der bærer kong Svends navn. Mønterne er gengivet i 1:1. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+422895.801.svg (145.29 kB)

Svend 2. Estridsen Fire danske mønter fra midten af 1040'erne, da der var militære stridigheder mellem den valgte konge, Magnus den Gode, og Svend 2. Estridsen (forsiderne øverst, bagsiderne nederst). Forsiderne på 1 og 2 er præget med det samme stempel; tilsvarende gælder bagsiderne på 2 og 3. Den lille stempelkæde afsluttes med de ligeledes ens forsider på 3 og 4. Mønt 1 og 2 er præget i Magnus den Godes navn i hhv. Lund og Odense. Man kan følgelig konkludere, at forsidestemplet er bragt fra Lund til Odense, mens Magnus endnu havde magten dér. Da Svend Estridsen senere blev herre over Odense, blev bagsidestemplet anvendt til mønt 3, der bærer kong Svends navn. Mønterne er gengivet i 1:1. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/09/2012
Ekspert
Lektor Blomme
Oprindelig forfatter
NL
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki