• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend 2. Estridsen

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter Redaktionen

Svend 2. Estridsen døde 28. april 1076; han blev begravet i Roskilde Domkirke, som hans mor, Estrid, havde ladet opføre i sten. Kongen var kraftig af statur med en betydelig højde; han havde en haltende gang. Her ses hans kranium i gipsafstøbning; Nationalmuseet.

Svend 2. Estridsen døde 28. april 1076; han blev begravet i Roskilde Domkirke, som hans mor, Estrid, havde ladet opføre i sten. Kongen var kraftig af statur med en betydelig højde; han havde en haltende gang. Her ses hans kranium i gipsafstøbning; Nationalmuseet.

Svend 2. Estridsen, død 28.4.1076, konge af Danmark fra ca. 1047; søn af Knud 2. den Stores søster Estrid og Ulf Jarl og født og opvokset i England.

Allerede før Magnus 1. den Godes død i 1047 begyndte Svend Estridsen en kamp for magten i Danmark, og han måtte længe forsvare sit rige mod den norske konge Harald 3. Hårderåde. De udkæmpede den sidste kamp ved Nisåen i 1062, og herefter beholdt hver sit rige.

Pave Leo 9. tvang Svend til at opløse ægteskabet med dronning Gunhild, fordi de efter kirkens retsopfattelse var for nærtbeslægtede. Svend havde siden flere hustruer og friller, med hvem han fik et stort antal børn, hvoraf fem sønner fulgte ham på tronen.

I erkendelse af sit eget arvekravs svaghed havde Svend søgt kirkelig legitimation af sin magt, og for at sikre arvefølgen sendte han en af sine sønner til Rom for at paven kunne salve ham til konge. Den udvalgte døde dog undervejs, og i stedet fulgte sønnerne Harald 3. Hen, Knud 4. den Hellige, Oluf 1. Hunger, Erik 1. Ejegod og Niels hinanden på tronen efter valg ved stormændene.

Ca. 1060 gennemførtes en reorganisering af de danske stifter, idet Ribe opdeltes i fire, Odense genopstod, og Skåne udskiltes fra Roskilde med Lund som bispesæde. Der kan ikke herske tvivl om, at Svend var initiativtageren, og han arbejdede tillige for at skabe en uafhængig dansk kirke med direkte forbindelser til Rom.

Den nordiske kirke hørte under ærkestiftet Hamburg-Bremen, men Svend forhandlede i flere omgange med paven om at gøre Norden til et selvstændigt ærkestift med sæde i Danmark. Disse bestræbelser lykkedes dog ikke førend under Erik 1. Ejegod.

Svend forsøgte endvidere at gennemføre en reform af møntvæsenet, men et monopolmøntsystem er antagelig ikke blevet gennemført fuldt ud. Hans mønter er påvirket fra mange sider; foruden den tidligere dominerende angelsaksiske ses byzantinsk indflydelse. Mange af hans mønter udtrykker kristen ideologi.

Ifølge pave Gregor 7., som kendte kongen personligt, udmærkede Svends boglige dannelse ham fremfor andre fyrster.