• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend 3. Grathe

Oprindelig forfatter NL Seneste forfatter Redaktionen

Svend 3. Grathe, død 1157, konge af Danmark 1146-57, søn af Erik 2. Emune. Da Erik 3. Lam i 1146 nedlagde kronen, blev Svend valgt til konge på Sjælland og i Skåne, mens jyderne valgte Svends fætter Knud 5. Magnussen. I den følgende kamp om hele riget søgte begge tysk støtte, og i 1152 tildelte den tyske konge, senere kejser Frederik 1. Barbarossa, Svend hele riget som tysk len. Til gengæld skulle Svend give Knud passende len, mens Knud Lavards søn Valdemar (1. den Store) fik sin fars hertugdømme i Slesvig.

Svend bragte sig dog snart i modsætning til landets stormænd, og Valdemar, der først havde støttet Svend, indgik nu en alliance med Knud. De tog begge kongenavn i 1154, mens Svend fortrak til Tyskland. Da han i 1157 vendte tilbage med støtte fra bl.a. Henrik Løve, tvang stormændene de tre tronkrævere til at dele riget: Svend fik Skåne, Knud Sjælland og Valdemar Jylland.

Da forliget skulle besegles i Roskilde 9.8.1157, forsøgte Svend at dræbe de to andre. Knud blev dræbt, men Valdemar undslap, og i oktober på Grathe Hede besejrede han Svend, der blev dræbt umiddelbart efter.