Ulf Jarl, d. 1026, dansk jarl. Ulf deltog som vikingehøvding i Knud 2. den Stores erobring af England. Han må have hørt til Knuds mest betroede mænd, for han blev gift med Knuds søster Estrid. Ca. 1024 overtog Ulf styret i Danmark, vel som værge for Hardeknud, men da han tilsluttede sig en koalition mod Knud sammen med den norske kong Olav 2. Haraldsson og den svenske kong Anund Jakob, lod Knud ham dræbe i Roskilde kort efter Slaget ved Helgeån.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki