danehof

danehof, dansk rigsforsamling i middelalderen. På danehofferne mødtes kongen med "Rigets bedste mænd" — bisper, fyrster, rigsembedsmænd og særlig fremtrædende herremænd — samt andre. Forsamlingen havde lovgivende, dømmende og politiske funktioner, men skulle først og fremmest begrænse kongens magt. Danehof synes at have sin oprindelse i de møder, som kongen havde med herremændene for at drøfte påtrængende politiske problemer og afgøre retssager mellem de tilstedeværende. Sådanne møder kendes fra anden halvdel af 1100-t. og fremefter. Fra omkring 1250 synes rigsforsamlingen at være blevet afholdt hyppigere, ligesom den i højere grad kom til at beskæftige sig med lovgivning. I Erik 5. Klippings håndfæstning fra 1282 fastsattes det, at danehof skulle afholdes én gang om året. I Christoffer 2.s valghåndfæstning fra 1320 blev danehof gjort til landets højeste appeldomstol, hvortil der kunne appelleres fra Kongens Retterting.

Selvom disse bestemmelser blev gentaget flere gange, synes der at have været lange perioder uden danehof. Det indkaldtes af kongen og holdtes som oftest i Nyborg omkring sankthans. Det har antagelig været en betingelse for beslutningernes gyldighed, at deltagerne fik tilslutning fra de øvrige tilstedeværende, ligesom også folk fra samfundets lavere lag lejlighedsvis kunne være til stede og give deres mening til kende. Det sidste danehof blev formentlig afholdt i 1413, hvorefter dets funktioner blev overført til rigsrådet, hvis betydning havde været stærkt voksende fra sidste tredjedel af 1300-t. Se parlament.