• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hof (Hoffets kulturhistorie - Arkitektur og billedkunst)

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

havde helt tilbage i oldtiden betydning for forherligelse af den herskende magt, fra de egyptiske og de minoiske konger til de romerske kejsere. Middelalderens hofkultur hos pave, kejser, konge og fyrste afspejles i paladsarkitekturen og de til pragt og pryd vævede tapeter samt i bogmaleriet, fx hertugen af Berrys tidebog, der viser årets gang set fra borgens vinduer. I renæssancen rendyrkedes hofkulturen hos fx Medicierne i Firenze og Gonzagaerne i Mantova, hvor de fyrstelige personer ofte selv optræder i religiøse fremstillinger eller i ceremonielle monumentalfresker; det ses i fx Camera degli Sposi i fyrstepaladset i Mantova. Kongemagten ophøjedes til allegori i udsmykningen fra 1500-t. af Frans 1.s galleri i slottet i Fontainebleau; i Danmark fulgte især Frederik 2. og Christian 4. trop med stort anlagte byggerier og udsmykninger samt repræsentationsportrætter af hofmalere som Karel van Mander og Abraham Wuchters. Under barokken nåede pragtudfoldelsen nye højder, mest påfaldende under Ludvig 14., som med slottet i Versailles forenede arkitektur, interiørkunst og havekunst til en storslået helhed. I Danmark satte en omfattende byggevirksomhed ind i 1700-t. med bl.a. Christiansborg Slot, Fredensborg Slot og Frederiksberg Slot. For Napoleon tjente kunstarterne især hans personlige ophøjelse. Ind i 1800-t. antog kunsten stadig mere borgerlige udtryk, og kun i sjældne tilfælde, fx kong Ludvig 1. af Bayern, formåede hofferne at tiltrække de bedste kunstnere.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. hof (Hoffets kulturhistorie - Arkitektur og billedkunst) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik
  • Ekspert

    Lektor Blomme