syssel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

syssel, (oldnord. sýsl 'arbejde, embede, embedsområde'), i middelalderen en administrativ enhed, særlig i Jylland, Norge og på Island. Sysler træffes i øvrigt enkelte steder i Sverige samt i Estland.

Kong Valdemars Jordebog deler omkring 1230 Jylland mellem Skagen og Ejderen i 14 sysler: Vendsyssel, Thysyssel, Sallingsyssel, Himmersyssel, Ommersyssel, Åbosyssel, Løversyssel, Hardsyssel, Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Barvedsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel. De indgik i den kongelige administration og rummede antagelig også alle en retsfunktion i form af sysselting, skønt belæg for det sidste er svage for de tre sydligste sydjyske sysler. Som kongeligt administrationsområde fortrængtes syslerne i løbet af 1200-t. til fordel for lenene, der dog stadig geografisk kunne falde sammen med sysler. Som retssted for tinglysning, skødning m.m. vedblev sysseltinget derimod at fungere middelalderen igennem. Fra 1100-t. indgik syslet også i den kirkelige lokaladministration som virkeområde for landprovsterne og blev af den grund også benyttet som administrativ betegnelse på Fyn og Sjælland.

Syslerne forsvandt med Reformationen 1536, da provstierne blev herreder, og sysseltingene ikke mere havde plads i retssystemet.

Tidspunktet for inddeling i sysler i Jylland er omdiskuteret. Syslerne er antagelig indført tidligere end den mindre administrative enhed herredet (se herred). Det er også sandsynligt, at de nordligere sysler blev skabt ved kongelig foranstaltning på baggrund af ældre bygder eller "stammeområder". Det er eksempelvis tilfældet med Vendsyssel og Thysyssel. En senere dannelse må de sydligere liggende med sammensætninger med bebyggelsesnavne være, fx Istedsyssel, Ellumsyssel og Vardesyssel. Man antager derfor almindeligvis, at sysselinddelingen først er indført i Nørrejylland, senere i det sydlige Jylland, og at dette må være sket i et samlet rige, hvis magt imidlertid ikke rakte til at gennemføre noget sådant uden for den jyske halvø. Tidspunktet kan have været 700-800-t., jf. forholdene i England, hvor der samtidig indførtes en tilsvarende inddeling i shires, måske dog først 900-t.

Grønland

Med Styrelsesloven af 1925 indførtes sysler som betegnelse for de 14 forvaltningsområder i Grønland, der havde hvert sit sysselråd, ledet af en beskikket sysselmand. Syslerne afskaffedes med nyordningen i 1950.

Sysselmand

I middelalderens Norge var en sysselmann en højtstående kongelig embedsmand i et syssel. Han varetog kongens anklageret, politi- og strafmyndighed og var hans oppebørselsbetjent i syslet. Embedet var en kongelig forlening, og udnævnelsen bekendtgjordes ved et sysselbrev. I nutiden bruges titlen om den øverste kongelige embedsmand på Svalbard. På Island var en sysselmand en højtstående kongelig embedsmand, men er nu ligesom på Færøerne en lokal embedsmand med administrative og politimæssige beføjelser ligesom fortidens herreds- og sognefogeder i Danmark.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
Lektor Blomme
Oprindelige forfattere
BPou
02/02/2009
HB-N
02/02/2009
HS-L
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki