Faktaboks

Christian 2.

kong Christian 2., kong Christian II

Christian II

Født
1. juli 1481, Nyborg
Død
25. januar 1559, Kalundborg

Christian 2. portrætteret af Michel Sittow 1514-15. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christian 2.s valgsprog.

.

Christian 2. var konge af Danmark og Norge 1513-1523 og konge af Sverige 1520-1521. Han var søn af kong Hans og Christine af Sachsen og blev gift med Elisabeth af Habsburg.

Christian 2.s regeringstid 1513-1523 domineredes af kampen for at erobre Sverige. Samtidig forsøgte han ved reformer at skabe en stærk kongemagt, der var støttet til et driftigt og velstående borgerskab, mens kirken og højadelen blev skudt til side.

Opvækst og tronbestigelse

Som barn blev Christian en tid opdraget hos den københavnske storkøbmand Hans Meissenheim Bogbinder. Som ung prins deltog han ivrigt i Sveriges erobring 1497 og i krigsførelsen efter 1501, da Sverige atter løsrev sig. I 1506 blev han indsat som regent i Norge, hvor han med hård hånd sikrede det danske herredømme.

Mod forfatningen blev tronfølgen allerede i faderens levetid sikret, og ved kong Hans' død 1513 besteg Christian uden videre tronen. Med stor personlig myndighed forstod han at sætte sig ud over de formelle bånd, som håndfæstningen lagde på regeringsudøvelsen.

Ægteskab

En første politisk triumf var ægteskabet (ved stedfortræder) 1514 med Elisabeth, den kommende tysk-romerske kejser Karl 5.s søster – det fornemste ægteskab, som nogen dansk konge har indgået. Foreløbig beholdt Christian 2. ganske vist elskerinden Dyveke, men efter hendes død 1517 knyttedes ægtefællerne nært til hinanden. Dyvekes mor Sigbrit Villoms fik indflydelse som kongens rådgiver. Christian 2. og Elisabeth fik fem børn. Hans, tvillingerne Maximilian og Filip Ferdinand, Dorothea og Christine.

Det Stockholmske Blodbad

Christian 2.s Ny testamente, trykt i Wittenberg 1523. Forrest et træsnit af Christian 2. med våben og titler som konge og hertug, udført af Lucas Cranach.

.

I 1517 blev krigen mod Sverige genoptaget. Efter storstilede rustninger lykkedes det i januar 1520 at føre hæren højt op i de svenske kernelande. Selv sejlede Christian 2. med flåden fra København og sluttede sig til hæren, der belejrede Stockholm.

Efter overgivelsen lod han sig hylde som Sveriges arveherre, et forfatningsmæssigt overgreb, der reelt forvandlede valgkongedømmet til et diktatur. Henrettelsen af over 80 tilhængere af rigsforstanderen Sten Sture i dagene 8.-9. november 1520 under "Det Stockholmske Blodbad", som fandt sted uden hensyn til hans højtidelige løfter om en fuldstændig amnesti, har præget eftertidens opfattelse af ham som den kyniske og brutale tyran.

Styrkelse af handelen

Efter blodbadet stod Christian 2. på højden af sin magt. Rastløs kastede han sig straks over nye projekter. Allerede i december 1520 oprettede han et nordisk handelskompagni og gav admiralen Søren Norby ordre til at forberede en ekspedition til Grønland. Næringsliv og handel skulle fremmes med alle midler. Omsorgen for købstæderne trådte særligt frem i de omfattende love, der blev sat i kraft 1521-1522. Under et besøg hos svogeren Karl 5. i sommeren 1521 forberedte han tilsyneladende en ekspansion i Nordtyskland.

Konflikter med Sverige og Lübeck og oprøret i Nørrejylland

Opstanden i Sverige under den nyvalgte rigsforstander Gustav 1. Vasa kuldkastede imidlertid alle planer. I sommeren 1522 udbrød åben krig med hansestæderne, og i selve Danmark murrede befolkningen over krigspolitikken. Ved forliget i Bordesholm den 13. august 1522 måtte han gøre store indrømmelser til sin farbror, hertug Frederik (den senere Frederik 1.), en ydmygelse, der ramte ham hårdt.

Da oprøret brød ud i Nørrejylland i januar 1523, mistede han helt modet. Hen ved 20 gange skal han have ladet sig ro frem og tilbage over Lillebælt. Den 13. april sejlede han fra København med orlogsflåden, officielt for at søge hjælp hos dronningens slægtninge. Reelt var det en flugt.

Eksil i Nederlandene

I Nederlandene etablerede parret med de tre børn et eksilhof i Lier sydøst for Antwerpen. Herfra udgik Christian 2.s kamp for at genvinde sine riger. Ørnevisen og en dansk oversættelse af Det Nye Testamente agiterede for hans sag. Han knyttede store forventninger til udbetalingen af dronningens medgift, men forholdet til den nederlandske regering var yderst anspændt, ikke mindst som følge af Christian 2.s overgang til Luthers lære. Ved Elisabeths død 1526 blev børnene taget fra ham.

Forsøg på at generobre tronen

Carl Blochs maleri fra 1871 Christian 2. på Sønderborg Slot

Et ydre pres på et land skærper som regel folkets historiske bevidsthed. Således også i Danmark efter det ydmygende nederlag til Preussen i Den Slesvigske Krig i 1864. Nederlaget forstærkede de danske kunstneres interesse for historiemaleriet. Motivvalget var i reglen kendte situationer fra middelalderen og renæssancen. Her Carl Blochs maleri fra 1871 Christian 2. på Sønderborg Slot; Frederiksborgmuseet.

Carl Blochs maleri fra 1871 Christian 2. på Sønderborg Slot
Af .

Først i efteråret 1531 lykkedes det under store vanskeligheder at udruste en stærk flådemagt, men ved ankomsten til Oslo Fjord den 8. november var hæren og flåden i en elendig forfatning.

Den 5. januar 1532 blev Christian 2. hyldet som Norges arveherre, men Bohus, Akershus og Bergenhus nægtede at overgive sig. Navnlig Mogens Gyldenstierne på Akershus forsvarede sig med stor tapperhed. Efter ankomsten af en overlegen dansk-lybsk flåde måtte han indlade sig på forhandlinger og indgik den 1. juli den skæbnesvangre overenskomst, der mod givet lejde skulle føre ham til København for at forhandle med Frederik 1. Forhandlingerne i København gav imidlertid ikke de resultater, Frederik 1. havde håbet på, og da han ikke ønskede Christian 2. på fri fod, valgte han at bryde lejdet.

Fangenskab på Sønderborg Slot og Kalundborg Slot

Man fortalte Christian 2., at man ville forhandle videre med ham i Flensborg, men i stedet førte man ham til Sønderborg, hvor han blev indsat som fange på slottet den 9. august.

I fangenskabet blev en gammel soldat, Mikkel, hans eneste selskab, og først i 1549 mildnedes indespærringen. Christian 2. blev overført til Kalundborg Slot, hvor han kunne færdes frit i omegnen og drage på jagt.

Christian 2.s død og begravelse

Christian 2. døde den 25. januar 1559 og er begravet i Sankt Knuds Kirke, domkirken i Odense.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig