Faktaboks

Erik 1. Abelsen
Født
1241
Død
27. maj 1272
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødselsår
Erik Abelsen segl og modsegl fra perioden 1264-1272
Hertug af Sønderjylland Erik 1. Abelsens segl og modsegl med de to sønderjyske løver.
Af .

Erik 1. Abelsen var hertug af Sønderjylland fra 1257/60 indtil sin død i 1272. Han var den næstældste søn af kong Abel og Mechtilde.

Kampen mod Christoffer 1.

I 1257, da hans bror, hertug Valdemar 3. døde, rejste Erik i 1257 krav på Sønderjylland over for kong Christoffer 1. Det blev ham nægtet, og han angreb derpå i 1259 Sjælland, hvor han slog den kongelige hær og indtog København.

Hertug af Sønderjylland

Efter Christoffers død i maj 1259 overlod dronning Margrete Sambiria i 1260 Sønderjylland til Erik, men året efter opstod der atter strid, som først blev afgjort ved Slaget på Lohede i juni 1261. Her sejrede Erik med hjælp fra holstenske slægtninge, og han tog dronningen og den unge kong Erik 5. Klipping til fange. Hertug Eriks ret til hertugdømmets krongods blev nu anerkendt, og han fik overladt Als som særligt len. Fangerne blev herefter løsladt, og freden med kongehuset varede indtil Eriks død i 1272.

Eriks efterkommere

Erik var i 1259 blevet gift med Margrethe, datter af fyrst Jaromar 2. af Rügen. Med hende fik han to sønner, den senere hertug Valdemar 4. af Sønderjylland og Erik (Langben) af Langeland, samt datteren Margrethe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig