Fodevig er en vig ved Skånes sydvestlige spids. Her samledes ledingsflåden i 1100-1200-tallet, og der var ankerplads for skibe, som deltog i middelalderens skånske sildefiskerier.

Fodevig er mest kendt for slaget mellem Erik 2. Emunes og kong Niels' hære 4.6.1134. Kong Niels led et stort nederlag, og hans søn Magnus samt fem bisper på hans side blev dræbt. I vigen er fundet en spærring med sænkede skibe, der menes at have tilknytning til slaget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig