Faktaboks

Henrik Krummedige
Levetid - kommentar
ca. 1464-1530

Henrik Krummedige var dansk-norsk rigsråd og Danmarks rigeste godsejer i sin tid.

Krummedige udmærkede sig tidligt i kong Hans' tjeneste. Han blev ridder i 1484/1485 og sad fra 1487 og til 1503 i Norge som lensmand på Akershus og snart også den vigtige grænsefæstning Bohus. I 1489 blev han optaget i det norske rigsråd.

Drabet på Knut Alvsson i 1502 under et forhandlingsmøde med Henrik Krummedige kastede en skygge over Krummediges karriere, og han blev forflyttet til Danmark. Under Frederik 1. blev han dog igen både i 1523 og 1529 sendt til Norge. Her skulle han sikre det danske herredømme, og det lykkedes. Han døde i 1530 og blev begravet i sognekirken ved sit skånske gods Månstorp.

Hans store, velbevarede arkiv findes på Rigsarkivet i København.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig