Slaget ved Svold

Slaget ved Svold. Litografi fra 1878 efter tegning af P.N. Arbo.

Slaget ved Svold
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Slaget ved Svold var et søslag, der blev udkæmpet i år 1000 mellem Svend 1. Tveskæg af Danmark, Olof Skötkonung af Sverige og Erik Jarl Håkonsson mod Olav 1. Tryggvason af Norge. Olav faldt, og dansk indflydelse i Norge blev genoprettet.

De islandske sagaer henlægger slaget til en ellers ukendt ø, Svold, nær Rügen, men det skyldes snarest ønsket om at få beliggenheden til at passe i en fiktiv historie om slagets baggrund. Ifølge Adam af Bremen stod slaget i Øresund ved Helsingborg.

Slaget har senere givet anledning til en omfattende litterær behandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig