Stensbyforliget var et forlig mellem kong Valdemar 2. Sejr og Den Tyske Orden, Livland (Estland) og Preussen, der efter mægling af den pavelige legat Vilhelm af Modena blev indgået på kongsgården i Stensby ved Vordingborg i 1238.

Traktatens indhold

Traktaten blev nødvendig, da de de tyske korsfarere og den danske konge konkurrerede om besiddelsen af Estland og områdets kristning. Resten af de danske besiddelser i Estland var efter 1225 blevet erobret af tyske sværdriddere, der siden blev indlemmet i Tyske Orden.

Med Stensbyforliget kom en del af besiddelserne atter under Danmark, og det blev aftalt at fortsætte togterne mod hedningene i fællesskab. Kongen skulle have 2/3 af nyerobrede områder og Den Tyske Orden 1/3.

Overenskomsten udgjorde grundlaget for, at Nordestland helt frem til 1346 var underlagt dansk kongestyre og kirkeorganisation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig