Danegæld var en engelsk grundskat, almindeligvis kaldet geld og opkrævet både før og efter den normanniske erobring. Danegæld bruges også om de tributbetalinger, som vikingerne tiltvang sig mod at afstå fra plyndring.
danegæld
Vikingernes tribut
Vikingernes tributbetalinger er godt dokumenterede, fx lovede en vikingehær i 865 befolkningen i Kent fred mod penge.
Disse betalinger var i begyndelsen forholdsvis beskedne, 100-200 pund sølv, men steg snart til tusinder af pund. I 884 betalte frankerne således 12.000 pund for fred, Thorkil den Høje modtog 48.000 pund i England i 1012, og toppen blev nået i 1018, da Knud 2. den Store modtog hele 82.500 pund.
Pengene må i vidt omfang være gået til aflønning af hærene. Den heregeld, som 1012-1051 blev opkrævet til betaling af danske lejetropper i England, er derfor i en vis forstand en fortsættelse af denne form for danegæld.
De angelsaksiske mønter, der i stort tal er fundet i Skandinavien, særlig i Sverige, må i stor udstrækning stamme fra danegæld. En runesten fra Uppland i Sverige er rejst over en vikingekriger ved navn Ulf, der ifølge stenens indskrift tre gange modtog danegæld i England, sidste gang under Knud 2. den Store.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.