Kongebrev fra 1850
Kongebrev udstedt af kong Frederik 7. i 1850. Brevet er givet til et par, der får lov til at blive viet hjemme. Manden er fra Marstal og kvinden fra Ærøskøbing,

Kongebrev er et brev, hvormed monarken udøvede sin regeringsmagt ved at bekendtgøre sin vilje. Kongebreve kender man fra middelalderen og fremefter.

Kongebrevets opbygning

Det ældste kendte danske kongebrev er Knud den Helliges gavebrev til domkirken i Lund fra 1085. Det er et diplom med et formeludstyr, der peger på vesteuropæisk indflydelse. Senere udvikledes særlige former for kongebreve til forskellige formål, fx privilegier og gavebreve; navnlig inden for retsvæsenet ses denne udvikling (se kongens retterting og låseforfølgning). Alle de forskellige former til trods har man siden senmiddelalderen kunnet inddele kongebreve i to hovedgrupper: åbne breve og lukkede breve.

Åbne breve

Åbne breve var formelt stilet til almenheden. Således udstedtes fx love, udnævnelser, kundgørelser vedrørende tronskifte, udskrivning af valg m.m. Åbne breve publiceredes normalt med indledningsformlen: "Vi (monarkens navn) af Guds nåde (monarkens titler) gør vitterligt, at ...".

Lukkede breve

Lukkede breve var stilet til en snævrere kreds, evt. kun til en enkelt person, og udstedtes normalt kun i ét eksemplar, således fx kongelige benådninger. Det lukkede brev havde indledningsformlen: "(Monarkens navn) af Guds nåde (monarkens titler)". Afslutningsformlen var ens for begge typer: "Under vor kongelige hånd og segl" (hvis monarken selv underskrev) eller "Under vort kongelige segl" (hvis brevet blev udstedt af en dertil bemyndiget person eller myndighed).

Kongebreve og ægteskab

Kongebreve kendes især som uofficiel betegnelse for de kongelige bevillinger, vielsesbreve, hvormed der indtil den gældende ægteskabslovs ikrafttræden i 1970 blev meddelt fritagelse for lysning til ægteskab. Fritagelsen kunne være begrundet i brudens graviditet eller skyldes, at parterne eller en af dem skulle forlade landet, således at lysningsfristens udløb ikke kunne afventes.

Ved kongebrev kunne der også gives tilladelse til, at vielsen kunne foregå i fx brudens hjem i stedet for i kirken eller på rådhuset. Undertiden bruges betegnelsen om de kongelige bevillinger, hvori der blev givet dispensation fra den i loven krævede ægteskabsalder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig