Kong Valdemars Jordebog deler omkring 1230 Jylland mellem Skagen og Ejderen i 14 sysler: Vendsyssel, Thysyssel, Sallingsyssel, Himmersyssel, Ommersyssel, Åbosyssel, Løversyssel, Hardsyssel, Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Barvedsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel. De indgik i den kongelige administration og rummede antagelig også alle en retsfunktion i form af sysselting, skønt belæg for det sidste er svage for de tre sydligste sydjyske sysler.
Som kongeligt administrationsområde fortrængtes syslerne i løbet af 1200-tallet til fordel for lenene, der dog stadig geografisk kunne falde sammen med sysler. Som retssted for tinglysning, skødning m.m. vedblev sysseltinget derimod at fungere middelalderen igennem.
Fra 1100-t. indgik syslet også i den kirkelige lokaladministration som virkeområde for landprovsterne og blev af den grund også benyttet som administrativ betegnelse på Fyn og Sjælland.
Syslerne forsvandt med Reformationen 1536, da provstierne blev herreder, og sysseltingene ikke mere havde plads i retssystemet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.