Det Skånske Oprør er betegnelsen for en række uroligheder i Skåne 1180-82.

Oprørets årsag

Oprøret skyldtes især ærkebiskop Absalons hårde styre i Skåne. Hertil kom, at Absalon havde udnævnt sjællandske stormænd til fogeder i Skåne og krævede bispetiende ifølge den skånske kirkelov.

Oprørets forløb

Oprøret havde oprindelig støtte af både skånske stormænd og bønder og blev afsluttet midlertidigt med en aftale i foråret 1181, der udsatte indførelsen af bispetiende.

Efter Valdemar 1. den Stores død i 1182 tilkaldte bønderne imidlertid en modkonge, Harald Skreng, der antagelig var en sønnesøn af Harald Kesja, og angreb både kongens og bispens gårde. De skånske stormænd sluttede sig nu til Absalon, og oprøret blev slået ned. Absalon genindførte bispetiende, men undlod at hævne oprøret med sværd og ild.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig