Faktaboks

Jutta
Levetid - kommentar
ca. 1246-1284

Jutta var en dansk prinsesse. Hun var datter af Erik 4. Plovpenning og Jutta af Sachsen.

Jutta indtrådte i 1266 i Skt. Agnete Kloster for dominikanernonner i Roskilde, hvis priorinde hun blev. Hun og søsteren Agnes, der var klosterets stifter, brød imidlertid ordensløftet og flygtede fra stedet i 1271.

Jutta tog til Sverige og besøgte sin søster Sofie, der var gift med den svenske konge Valdemar Birgersson. Hun indledte angiveligt et kærlighedsforhold til denne. Hjemme igen kom Jutta i strid med klosteret i Roskilde over sit medbragte gods. Kongen ville heller ikke udlevere hendes arv, men hun fik dog omsider rådighed over den i kraft af danehoffets dom i 1284 til fordel for Erik 4. Plovpennings døtre. Hun døde samme år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig