Faktaboks

Knud 1. Hardegon

Hardeknud Svendsen

Levetid - kommentar
død før 934

Knud 1. Hardegon var en dansk konge, der var søn af Svend fra Nortmannia (Normandiet?) og far til Gorm den Gamle.

Mellem 909 og 916 vendte Hardegon hjem fra Normandiet eller, mindre sandsynligt, fra Norge og fordrev Sigtryg, den sidste konge af Olafdynastiet. Han må derfor anses for Jellingdynastiets grundlægger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (8)

skrev Peter Ole Kvint

Dette Navn skyldes en rettelse af en fejl Adam af Bremens tekst.

svarede Anna-Elisabeth Jensen

Ja, Niels Lund der skrev den oprindelige tekst har kritiseret kildetroværdigheden i Adam af Bremens henvisninger til mundtlige kilder

skrev Mikael Thau

Hej

Spørgsmål 1
Hvor sikker er man på at Hardegon ankom mellem 909 og 916 og hvor sikker er man på at Hardegon døde før 934.

Spørgsmål 2
Widukind har en Gnuba, som blev nedkæmpet et sted i Slesvig i 934 af Henrik Fuglefænger. Er der en sammenhæng mellem Gnuba og Hardegon ?

svarede Anna-Elisabeth Jensen

Tjah, der er næppe entydige svar. Det afhænger lidt af om tolkningen bygger på Adam af Bremen som kilde, som Niels Lund (der oprindeligt har skrevet teksten om Hardegon på Lex.dk) har været skeptisk overfor. Eller om man følger sagaernes sagnkongerække, der måske kan underbygges af fx. Widukind: Sigurd(eller Svend/Sievert) – (Harde-)Knud – Gorm(eller Gnupa/Cnop).

Til spørgsmål 1 Årstallet 934 skyldes at Gorm/Gnupa omtales som konge i 934 og hvis han er søn af HardeKnud/Hardegon, og har efterfulgt sin far, så må denne være død før 934.
Igen afhængigt af tolkning af kilder så hænger årstallene 909 til 916 sammen med et eventuelt svensk dynasti i Hedebyområdet

Til spørgsmål 2: Med basis i sagnkongerækken er Gnupa søn af Hardegon

skrev Mikael Thau

Tak for svaret

Gorm den gamle indleder officielt den danske kongerække i 936, hvor han nævnes første gang. Men han kan selvfølgelig godt have været konge længere tilbage.
Jeg tolker dit svar således at Widukinds Gnuba kan være et synonym for Gorm, hvorfor Gorm så var den konge der blev slået og tvangsdøbt af Henrik Fuglefænger i 934.
Hvis man er sikker på dette kan den officielle kongerække så rykkes længere tilbage til 934 ?

svarede Anna-Elisabeth Jensen

Det er bare ikke så entydigt, og det er svært at være sikker. Selv om en givet konge er dokumenteret i flere kilder, så er det jo også et spørgsmål om med hvilken magt og over hvilket område, vedkommende var konge. For slet ikke at nævne problemerne med dokumentation af konkrete årstal og slægtsforhold

skrev Peter Ole Kvint

Gnuba er også nævnt på runesten. Og hans søn Sigtryg døde på Skalingen i Holland.
"Gnuba" er sprogligt det samme ord som "Knud".
Det er ingen grund til at tro at en konge unden betydning er nævnt flere steder. Runesten blev rejst af politisk grunde.

svarede Anna-Elisabeth Jensen

Det gør det netop interessant hvilken politisk kontekst, der ligger til grund og hvilket geografisk område, der er i spil

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig