Lohede er et hedeområde syd for Slesvig by og Dannevirke. På Lohede led en dansk hær den 28. juli 1261 et fuldstændigt nederlag til den sønderjyske hertug Erik 1. Abelsen og de holstenske grever. Både dronning Margrete Sambiria og den unge kong Erik 5. Klipping faldt i holstensk fangenskab.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet er nævnt i 1200-tallet som Lohethæ, der er sammensat af gammeldansk *lo 'lysning' og hede.
Margrete blev frigivet allerede året efter, mens kongen sad fængslet til 1264. Slaget gjorde Erik Abelsen til herre over hele Sønderjylland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.