Faktaboks

Rikval
Død
1089

Rikval var biskop i Lund i årene 1072-1089.

Rikval, der var en landflygtig og bandlyst klerk fra Paderborn, blev indsat af Svend 2. Estridsen efter biskop Eginos død. Ifølge den traditionelle opfattelse var valget af den bandlyste Rikval så uheldigt, at det førte til udskydelse af det danske ærkebispesædes oprettelse. Han er ofte blevet fremstillet som blot en vagabonderende person. Nyere forskning ser snarere Rikval som offer for den tyske skismatiske kirkes opgør med paven.

Rikval organiserede et domkapitel i Lund. Han arbejdede her tæt sammen med Knud 4. den Hellige, der i 1085 gav Lundekirken meget jord. En nekrologium fra Lund betegner ham som Knuds tro rådgiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig