Faktaboks

Sophie af Pommern
Født
1498, Stettin (det nuværende Polen)
Død
13. maj 1568, Kiel, Tyskland
Sophie af Pommern
Sophie af Pommern. Kobberstik efter originalen fra 1761.
Nykøbing Slot
Litografi af Nykøbing Slot. Billedet viser slottet før 1767.
Wikimedia Commons.

Sophie. Litografi uden år af Bærentzen & Co. lithografisk Institut.

.

Sophie af Pommern var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp og fra 1525 dronning af Danmark og Norge. Hun var gift med hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp, den senere kong Frederik 1. Sophie af Pommern døde i 1568 i en alder af 70 år og blev begravet i Slesvig Domkirke ved siden af sin ægtemand.

Sophies herkomst og familie

Sophie af Pommern var datter af Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen og blev født i Stettin i 1498. Hun blev gift med hertug Frederik, som dengang var hertug af Slesvig og Holsten. Det var Frederiks andet ægteskab. Parret residerede på Gottorp Slot i Slesvig med deres fem børn. Deres ældste søn, hertug Hans den Ældre (1521-1580), var blevet udvalgt som tronfølger af rigsrådet, men under Grevens Fejde blev Sophies stedsøn Christian 3. valgt i stedet.

Ægteskabsforhandlinger og livgeding

Sophie af Pommern og hertug Frederiks bryllup fandt sted på Kiel Slot i oktober 1518. Selve forløbet af forhandlingerne mellem Frederik og Sophies far Bugislav er ikke overleveret, men kontrakterne vedrørende giftermålet blev skrevet ned få måneder inden brylluppet. Ægteskabskontrakten giver et indblik i, hvordan Sophie skulle forsørges som hertuginde og senere som enke. I den sammenhæng fik Sophie udstedt et livgeding, der var en slags enkepension, i hertugdømmerne med Kiel som enkesæde.

Sophie fik et beløb på 15.000 gylden i medgift. Medgiftens omfang giver generelt et indtryk af brudens status på det europæiske ægteskabsmarked. Derimod skulle livgedinget forsørge Sophie af Pommern som enke efter Frederik 1.s død, så længe hun ikke indgik et nyt ægteskab. Livgedinget omfattede slotte og len i Slesvig og Holsten: Slottene Kiel og Plön såvel som byen Neumünster, alle med de tilhørende len. Som enke skulle hun årligt modtage en samlet indtægt på 2.250 rhinske gylden fra de nævnte slotte, byer og len, såvel som fra toldindtægter. Derudover fik Sophie en morgengave, der bestod af penge, som hun kunne disponere over under ægteskabet.

Da Sophie blev dansk dronning, udvidede Frederik 1. livgedinget med godser i Danmark på Lolland og Falster: Slottene Nykøbing på Falster, Aalholm og Ravnsborg på Lolland med tilhørende len samt flere byer på de samme øer. Udvidelsen antyder, at hun som dronning havde ret til en mere omfattende enkeforsørgelse end som hertuginde. En vigtig del af Sophies danske livgeding var Nykøbing Slot. Sophie fik retten til frit at disponere over livgedinget som enke. På senere tidspunkter blev der foretaget mindre ændringer i Sophies oprindelige livgeding i hertugdømmerne.

Kiel Slot som enkesæde

Fem år efter Frederik 1.s død flyttede dronning Sophie i 1538 til sit enkesæde Kiel Slot sammen med tre af sine børn. Bortset fra få rejser opholdt hun sig hovedsageligt i Kiel under sin 30-årige enkestand. Datteren Dorothea (1528-1575) var stadig ugift og blev boende hos sin mor frem til Sophies død i 1568.

På Kiel Slot stod dronning Sophie for ombygninger og reparationer i mindre omfang. Hendes søn, hertug Adolf, lod en ny fløj til slottet opføre fra 1558. Hertug Adolf var nødt til at betale for bygningsprojektet, men havde ikke tilstrækkelige finansielle midler. Dronning Sophie lånte ham 13.000 lybske mark, som han ikke betalte tilbage i løbet af de næste år. I sit testamente bestemte Sophie, at hun eftergav ham den gæld.

Dronning Sophies konflikter med Christian 3. og Frederik 2.

Dronning Sophies enkestand var præget af konflikter med hendes stedsøn Christian 3. og senere hendes stedbarnebarn Frederik 2. Konflikterne handlede for det meste om livgedinget på Lolland og Falster. Dér krævede enkedronningen ikke kun at få indtægterne, men også retten til selv at udnævne lensmænd, at få leveret vildtkød til Kiel og at opholde sig på Nykøbing Slot. I bund og grund ville Sophie selv bestemme over lenenes forvaltning, mens kongerne og rigsrådet ville have en medbestemmelsesret. Livgedinget i Slesvig og Holsten derimod fik hun uden større udfordringer.

Dronning Sophie gav ikke efter og tog konflikterne inden for de givne muligheder. Hun formåede at forhandle indrømmelser i mindre omfang og havde i det mindste finansielt rådighed over størstedelen af indtægterne fra livgedinget. Alligevel fik hun aldrig lov til at disponere frit over de danske slotte og len, som hun krævede i årevis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig