Rus var et blandingsfolk af skandinaver og slaver, som i 800-tallet opstod omkring Novgorod. Rus bliver første gang nævnt i 839 i en frankisk årbog. Under Rurik og rurikiderne blev rus med Kijev (det nuværende Kyiv) som udgangspunkt det bærende folk i dannelsen af Rusland.

Faktaboks

Etymologi
Navnet var oprindelig lokalbefolkningernes betegnelse for de nordboer, der senest fra ca. 750 besejlede de østeuropæiske flodsystemer, jf. estisk Roots og finsk Ruotsi, der i dag betyder 'Sverige'. Det kan have sin oprindelse i fornsvensk rōþs- i rōþsmæn, rōþskarlar 'roere'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig