Stændernes privilegier blev i Danmark første gang lagt fast i Christoffer 2.s håndfæstning 1320. Vigtigst var forskellen mellem de frie, dvs. skattefrie, og de ufrie stænder. Adel og gejstlighed var således i et vist omfang fritaget for at betale skat, men måtte til gengæld yde krigstjeneste og varetage det åndelige liv. Bymændene handlede og fik handelsprivilegier, mens den største gruppe, bønderne, var kendetegnet ved ikke at have særlige privilegier, men derimod være pålagt en række pligter. I 1360 indgik kong Valdemar Atterdag en overenskomst med sit rige, som specificerede, hvem der var særligt beskyttet af kongen, nemlig kirker, klostre, jomfruer, enker, forældreløse børn, selvejerbønder – samt bymænd, borgere og fremmede købmænd.
Efterhånden fik stænderne også politisk betydning, og deres accept af bl.a. kongevalg og større skatteudskrivninger blev indhentet i repræsentative forsamlinger, de såkaldte stændermøder, el. stænderforsamlinger. Den første stænderforsamling i Danmark blev indkaldt af Christian 1. i 1468.
Stænderforsamlingerne blev holdt med meget ujævne mellemrum, og der udviklede sig ingen fast procedure, ligesom grænserne for de opgaver, som tilkom stænderforsamlingerne, aldrig blev fastlagt. Man kender i alt syv danske stænderforsamlinger inden Reformationen i 1536; herefter var adelen den eneste stand med reel politisk repræsentation via rigsrådet. I Sverige dannede inddelingen i stænder grundlag for fremvæksten af en særlig stænderrigsdag i løbet af 1400-tallet.
Med enevældens indførelse 1660-61 blev flere af stændernes særlige privilegier i Danmark principielt ophævet, men reelt vedblev stændersamfundet at eksistere, om end det gradvis blev nedbrudt i 1700- og 1800-tallet. Med Junigrundloven af 1849 blev endeligt alle særlige standsprivilegier ophævet i Danmark, og et tokammersystem blev indført som ny repræsentationsform. Grundloven bestemte, at ”enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet”.
Se også De Rådgivende Provinsialstænder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.