Øm Jættestue

Øm Jættestue er afbildet på udskiftningskortet fra 1823, men de tidligste efterretninger om jættestuen er fra 1832, hvor højen blev delvist udgravet. Ved udgravningen fandtes menneskeknogler og oldsager, som ikke er bevaret til i dag.

Indgangen til jættestuen vender mod sydøst og leder til en knapt syv meter lang gang bygget af syv par bæresten, en dæksten og en tærskelsten. Gangen fører ind til et knapt to meter bredt, syv meter langt og to meter højt gravkammer. Kammeret er bygget af 15 store bæresten. Hulrummene mellem bærestenene er udfyldt med tørmursfliser, og kammerets loft består af fire, store dæksten. Jættestuen er dækket af en cirka fem meter høj og 16 meter bred jordhøj. Højen er oprindeligt afgrænset af en randstenskæde, som i dag er dækket af jord og af et stendige tilføjet i 1830'erne for at beskytte fortidsmindet. Øm Jættestue fremstår i sit ydre således betydeligt anderledes end i oldtiden.

Jættestuer er bygget i perioden omkring 3300 f.v.t. Dog blev de meget ofte brugt til begravelse flere tusind år efter deres opførelse. Det gælder også Øm Jættestue, hvor der er efterretninger om fund af urnegrave i den dækkende jordhøj. Formentlig har disse været fra den sene halvdel af bronzealderen eller fra ældre jernalder og således minimum 2000 år yngre en jættestuen.

Fordi Øm Jættestue var usædvanligt velbevaret, blev den tidligt fredet. Et beskyttende stendige blev opført omkring højen og adgangen til gravkammeret lukket med en trædør. Den bonde, der ejede jorden, blev ved fredningen kompenseret med en årlige godtgørelse på 12 rigsdaler. Godtgørelsen blev udbetalt frem til 1941, hvorefter ejeren blev givet mulighed for opkræve 25 øre for udlevering af en lygte, en brochure og en nøgle til gravkammeret. I dag er der fri adgang til jættestuen.

Øm Jættestue er stadigt et populært udflugtsmål. De mange besøgende medfører slid, hvilket er den primære årsag til, at jættestuen er restaureret ad flere omgange; senest i 2024.

Øm Jættestue ligger i et naturskønt område på grænsen mellem dyrket mark og vild natur med skovbevoksning og mosehuller. Markfirben og snoge trives i den sydvendte del af stendiget, der omkranser anlægget.

• neolitikum
• tragtbægerkultur
• gravskik

• oldtiden i Lejre Kommune