Galgehøj, høj ved Slots Bjergby ca. 2 km syd for Slagelse. Sammen med den nærliggende Hashøj er højen med en diameter på ca. 40 m og en højde på 7 m Sjællands største høje. Højene dateres til yngre jernalder eller vikingetid. Galgehøj er blevet udgravet; højen var tom, men i højen fandt man en trækonstruktion, som højen var bygget op over, svarende til sydhøjen i Jellinganlægget.

I toppen af Galgehøj er der fundet fundamentet til en galge; den sidste henrettelse skulle have fundet sted i 1847.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig