Glentehøj, jættestue ved Ravnsborg Bakke syd for Kragenæs, 16 km nordøst for Nakskov. Den er bygget ca. 3500-3200 f.Kr. og er godt bevaret. Gravkammeret er 9 m langt med en høj, bred vestende, der ved en 5 m lang gang er forbundet med den smalle østende. Gravgaver, herunder ravperler, økser, ornamenterede lerkar, der blev fundet ved udgravningen i 1826, findes på Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

Der er offentlig adgang til Glentehøj.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig