Gundestrupkedlen

Gundestrupkedlen består af tolv buede plader, fem inder- og syv yderplader, loddet på en stor skålformet bund ved hjælp af en jernramme. En af yderpladerne mangler, så der oprindelig må have været 13 plader. Kedlen vejer i alt 8,885 kg.

Kedlens billedplader er fremstillet i højt drevet relief med forgyldninger og demonstrerer en høj håndværksmæssig formåen med mange fint udførte detaljer markeret ved punselslag og forgyldning udført med lueforgyldning.

I bunden ligger en rund plade med kedlens håndværksmæssigt set dristigste arbejde: en tyrefigur er ved drivning fremstillet næsten som en fuld plastisk figur; den indgår i en scene, hvor en kvinde er ved at dræbe tyren. De øvrige plader er rigt udsmykket med gudebilleder og mytologiske scener ligeledes i drevet arbejde. De fem inderplader bærer mytologiske scener, fx ses på en plade en tyreofring gentaget tre gange. På en anden plade ses en guddom med hjortetakker omgivet af vilde dyr; han holder en halsring og en slange med vædderhorn i hænderne. En plade viser en kvindelig guddom, der er omgivet af eller angribes af elefanter og griffe. De syv yderplader, oprindelig otte, viser hver en guddom omgivet af attributter.

Ved undersøgelser omkring år 2000 blev der opdaget seks hidtil oversete tegninger i simple streger ridset på pladernes bagsider, blandt andet en mandsfigur, som blæser i et horn, og hovedet af et kattedyr.

Gundestrupkedlen blev fundet ved tørvegravning den 28. maj 1891 i Rævemosen ved landsbyen Gundestrup nær Aars i Himmerland. Jens Sørensen, der arbejdede på bunden af tørvegraven, stødte pludselig på metal i tørvevæggen. Han gravede forsigtigt sammen med de andre arbejdsmænd og fremdrog kedlen, der var blevet skilt ad i oldtiden og nedlagt med de tolv sideplader placeret i den store skålformede bund.

Gundestrupkedlen og dens nedlæggelse i mosen skal ses som del af en generel tradition i perioden omkring vor tidsregnings begyndelse, hvor store importerede kedler havde en særlig betydning og blev nedlagt i moser og givet som gravgaver.

Det har ikke været muligt at bestemme Gundestrupkedlens oprindelse præcist, hverken i tid eller sted. Forsøg på kulstof 14-datering af rester af bivoks fra kedlens bagside har ikke givet noget entydigt resultat.

Kedlen er antagelig fremstillet i 100-tallet f.v.t. på det sydlige Balkan. Dens billeder fremviser træk, der kan henføres til de to forskellige folkeslag kelterne og thrakerne. Således er nogle af de afbildede halsringe på kedlen typisk keltiske, mens andre må være ringe fremstillet ved Sortehavet. Selve drivningteknikken, hvormed billederne er fremstillet, er tydeligvis thrakisk.

Fra Bulgarien er der kommet nye fund af fremragende thrakiske sølvarbejder, fx Rogozenskatten, der såvel i teknik som stil viser slående ligheder med Gundestrupkedlen.

Det har været foreslået, at kedlen blev bragt nordpå af cimbrerne, der i årtierne før 100 f.v.t. hærgede i Sydeuropa og også nåede til Balkan.

Gundestrupkedlens findested er markeret af en sten med tekst af Johannes V. Jensen: "Her udgravedes Gundestrupkedlen".

• Rogozenskatten
• jernalderen

• Udforsk Nationalmuseets 3D-billeder af Gundestrupkarrets yderplader
• Udforsk Nationalmuseets 3D-billeder af Gundestrupkarrets inderplader