Hov flintminer nær Thisted i Nordjylland består af talrige, indtil otte meter dybe skakter med forgreninger af vandrette gange hugget i skrivekridtet. Minerne er skabt ved udvinding af flint til fremstilling af økser i bondestenalderen. De er et betydeligt vidnesbyrd om periodens efterspørgsel på flint.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet Hov kendes fra 1458, hvor det er skrevet Hoo. Der er tale om Ho, et oprindeligt navn på Lønnerup Fjord, som er afledt af gammeldansk ho 'trug'.

Beskrivelse

Den øverste del af mineskakterne består af cirkulære, ca. 4,5 meter brede nedgravninger. Skakterne blev indsnævret til ca. tre meters bredde, når man nåede en dybde, hvor kridtet var stabilt. I de øverste kridtlag var flinten som regel sparsom og af ringe kvalitet, mens lag med større, brugbare flintknolde fandtes i fem til seks meters dybde. Lagene med den gode flint blev tømt ved hjælp af vandrette, indtil syv meter lange minegange, såkaldte stoller. Minerne blev formentlig gravet med hakker og mejsler af hjortetak.

Funktion

Ved udgravningerne af flintminerne er der fundet talrige påbegyndte eller knækkede økseplanker, dvs. forarbejder til økser, samt de slagsten, der blev brugt til tilhugningen. At der udelukkende er fundet spor af den indledende, grove bearbejdning viser, at økserne blev gjort færdige andetsteds.

Datering

Formen på økseplankerne fra Hov flintminer viser, at der næsten udelukkende blev fremstillet forarbejder til tyndnakkede økser. Tyndnakkede økser er karakteristiske for den første del af bondestenalderen. Dateringen af minerne er yderligere indsnævret ved fundet af skårene af et lille bæger i Volling-stil.

Den geologiske baggrund

Flint dannes i hulrum i de kridt- og kalkstenlag, som udgør en stor del af den danske og sydsvenske undergrund. I Nordjylland, i den østlige del af de østdanske øer og i det sydligste Sverige findes kridtet nær overfladen og er nogle steder blottet. Disse egne var kerneområder for bondestenalderens flintminedrift.

En eksportvare

Idet en stor mængde flint er bjerget fra minerne, må de betragtes som led i en rationel produktion, som var beregnet til et større marked end det lokale. Hel- eller halvfærdige, seriefremstillede flintredskaber blev eksporteret til områder af Skandinavien, hvor flint ikke var naturligt forekommende. Norske og vestsvenske depotfund viser, at den nordjyske flint, som den der blev udvundet i Hov, bl.a. blev eksporteret til disse egne.

Andre flintminer

Hov flintminer er blot én i en række af lignende lokaliteter. Her kan nævnes Bjerre, der som Hov ligger i Thy, Skovbakken syd for Aalborg og Sallerup i Skåne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig