Kræmmerstenen, bautasten ca. 1 km øst for Vig i Odsherred; stenen står på en flad mark. Nationalmuseet opkøbte stenen fra lodsejeren med henblik på fremtidig fredning (1874).

Til stenen knytter der sig sagnet om, at en trold på Tuse Næs kastede den efter kirken i Vig, hvorved aftrykket af troldens fem fingre kom til at sidde i stenen. På stenens nordside er der fordybninger som til fem fingrespidser; disse er naturskabte.

Stenen har ifølge overleveringen sit navn efter, at en kræmmer skulle være slået ihjel der. Før Sidinge Fjord blev inddæmmet, hvilket påbegyndtes 1841, var fjorden sejlbar helt ind til stenen - dvs. til byen Vig - og stenens navn kan hentyde til den handelsplads, der er opstået i den forbindelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig