Mannerupskatten er en sølvskat fra ældre germansk jernalder (400-500 e.v.t.) fundet i 2012 nær landsbyen Mannerup syd for Osted på Midtsjælland.

Mannerupskatten omfatter ca. 3000 større og mindre genstande, heriblandt romerske mønter, ringe og sølvbarrer samt flere hundrede ituklippede sølvgenstande, bl.a. nordiske pragtsmykker og romersk service. De mange genstande med en samlet vægt på 7039 gram blev fundet i og omkring et nedgravet lerkar.

Mannerupskatten er det største danske sølvskattefund fra perioden. Den opbevares i dag på Lejre Museum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig