Vimosefundet. Ringbrynjer af tusinder af små jernringe markerer et første højdepunkt i europæisk jernteknologi, således som de udvikledes i keltiske våbensmedjer ca. 400 f.Kr. Ringbrynjen blev overtaget af romerne og germanerne og var igennem hele jernalderen et populært dækvåben blandt førende krigere. Den bedst bevarede af jernalderens ringbrynjer, der ses her, stammer fra det store krigsbytteoffer i Viemose og dateres til ca. 200 e.Kr.
Vimosefundet, flere krigsbytteofre fra 1.-3. årh. e.Kr. fundet NV for Odense, hvor store mængder af våben og anden hærudrustning blev udgravet i 1860'erne. Mosen har bevaret jern, træ, ben og tak, mens læder og tekstiler kun er til stede i begrænset omfang. De ældste dele har en sydlig oprindelse, mens hovedofringen fra begyndelsen af 200-t. består af genstande, der stammer fra Den Skandinaviske Halvø. Blandt fundene kan nævnes en hel ringbrynje, vor ældste runeindskrift på en kam fra ca. 150 e.Kr. samt romerske hjelmdele og sværd med greb af elfenben.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Vimosefundet. Ringbrynjer af tusinder af små jernringe markerer et første højdepunkt i europæisk jernteknologi, således som de udvikledes i keltiske våbensmedjer ca. 400 f.Kr. Ringbrynjen blev overtaget af romerne og germanerne og var igennem hele jernalderen et populært dækvåben blandt førende krigere. Den bedst bevarede af jernalderens ringbrynjer, der ses her, stammer fra det store krigsbytteoffer i Viemose og dateres til ca. 200 e.Kr.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki