Dansk Vestindien

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dansk Vestindien. Salget til USA af Dansk Vestindien vedtoges i 1916 efter Danmarks første folkeafstemning. Den 31. marts 1917 blev overdragelsesdokumentet undertegnet i Christiansfort på Sankt Thomas, mens et dansk og et amerikansk æreskompagni paraderede på pladsen foran. Til slut blev Kong Christian spillet. Den danske guvernør, kommandør Henri Konow, kommanderede Hal ned Dannebrog, og det danske flag sænkedes efter at have vajet over øerne i 250 år.

Dansk Vestindien, tidligere dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Croix (Saint Croix), Sankt Jan (Saint John) og Sankt Thomas (Saint Thomas) samt af et antal mindre ubeboede øer; siden 1917 har øerne været amerikansk besiddelse under navnet US Virgin Islands.

Danske søfarere, udsendt af københavnske forretningsmænd, besatte i 1666 den dengang ubeboede Sankt Thomas. De administrative- og praktiske  vanskeligheder var dog for store, hvorfor de overlevende kolonister vendte tilbage. Efter tronskiftet i 1670 var der en anderledes positiv holdning til kolonier, og Christian 5. stiftede i 1671 vestindisk-guineisk kompagni, der fik i opdrag at kolonisere Sankt Thomas "eller på det faste Land Amerika". I maj 1672 lykkedes det at vinde permanent fodfæste på Sankt Thomas.

Kompagniet forestod herefter administration, handel og plantagedrift, indtil den danske stat i 1755 overtog besiddelserne.

Sankt Jan, som Danmark gjorde formelt krav på allerede fra 1675, blev koloniseret i 1718, og i 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.

Christiansværn Fort i Christiansted.

Christiansværn Fort i Christiansted.

Sankt Croix var center for plantagedriften, først og fremmest sukkerplantager, men fx også bomulds- og tobaksplantager, hvis produktion blev udskibet fra Christiansted. Arbejdskraften bestod af importerede afrikanske slaver. I 1754 havde Dansk Vestindien en befolkning på ca. 14.000 slaver og kun ca. 1750 hvide.

Midt i 1720'erne havde der været en hård tørke på øerne, hvilket medførte en fødevaremangel, der særligt gik ud over slaverne. Da der i 1733 opstod problemer med fødevareforsyningen grundet en ny tørke, stod situationen fra 1720'erne stadig i lyslevende erindring. Fødevaremanglen førte til et blodigt slaveoprør på Sankt Jan blandt de slaver, som for nylig var kommet fra Afrika, og som havde kendt til frihed. Guvernør Philip Gardelin forsøgte at slå oprøret ned, men grundet den endnu tætte vegetation på Sankt Jan lykkedes det først efter et halvt år at få fuld kontrol med øen – og det endda kun med fransk hjælp.

Med frihavnsordningen af 1764 blev Sankt Thomas med sin glimrende naturhavn i Charlotte Amalie et centrum for handelen i Caribien.

Valser til at presse sukkersaft ud af sukkerrør på Whim Plantation Museum, Frederiksted, St. Croix. .

Sukkeret fra Sankt Croix var dog den vigtigste indtægtskilde frem til konjunkturskiftet i 1820. Herefter det gik ned ad bakke med sukkerdyrkningen.

Det blev dog et held for de danske øer, at de spanske kolonier løsrev sig i begyndelsen af 1820'erne. Hermed blev handelen nemlig givet fri på Sydamerika, hvorfor Sankt Thomas som et vestindisk handelscentrum i de næste årtier kom til at opleve en ren guldalder.

Øernes samlede rentabilitet faldt efter 1870. Faldende sukkerpriser, slaveriets afskaffelse i 1848, roesukkerets indtog i Europa samt ændrede sejlruter som følge af større dampskibes evne til at gå direkte til bestemmelsesstedet uden at skulle bunkre på Sankt Thomas, indvarslede afslutningen på det danske kolonieventyr. Dette afspejledes i befolkningstallet, som faldt fra ca. 40.000 i 1850 til ca. 34.000 i 1880.

Dansk Vestindien. Parti af Havnen ved Sankt Thomas; maleri af Fritz Melbye, 1852; Handels- og Søfartsmuseet. Havnen i Charlotte Amalie er en af Caribiens smukkeste og bedste naturhavne og var i lange perioder det vigtigste knudepunkt i Vestindien. Bl.a. ses et par hjuldampere, som tilhørte det toneangivende britiske rederi Royal Mail; de sikrede en regelmæssig forbindelse til Europa, men sejlskibene var dog stadig på denne tid altdominerende i fragtfarten.

Flere forsøg på at sælge øerne til USA, første gang i 1867 og anden gang i 1902 endte uden resultat. Men under 1. Verdenskrig, da USA frygtede tysk indpas i Caribien via de danske øer, gennemførtes et salg. I 1917 købte USA da øerne for 25 mio. dollar. Salgssummen blev bl.a. brugt på at ophjælpe det tilbagestående Sønderjylland efter genforeningen i 1920. Se også danske tropekolonier

Salget af øerne

Da de danske besiddelser i Indien og på Guldkysten blev afhændet i hhv. 1845 og 1850, var der også overvejelser om at skille sig af med Dansk Vestindien. I 1865 viste USA's regering interesse for Sankt Thomas, og i de følgende år forhandledes der om afståelse af Sankt Thomas og Sankt Jan; USA trak sig dog ud af forhandlingerne efter jordskælvet og tsunamien i 1867, der medførte store ødelægglser på øerne. Navnlig havnen på Skt. Thomas udsattes for ødelæggelser.

I 1901 vedtog Kongressen og Folketinget en traktat om salg af alle tre øer til USA, men forslaget fik ikke flertal i Landstinget, og traktaten måtte derfor opgives. Idéen om et salg var dog ikke opgivet, og i Vestindien vakte det ringe modstand, da det i 1916 rygtedes, at der på ny blev forhandlet om en traktat.

I Danmark omfattede diskussionen dels økonomiske og militære overvejelser, dels — på baggrund af nederlaget i 1864 — argumenter mod at afstå dele af landets territorium og dets indbyggere. Især fra kirkelige kredse fremhævedes det, at de sorte vestindere måtte betragtes som danskere, og at de ikke kunne sælges til en nation, hvis love adskilte borgerne efter race.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Dansk Vestindien:

danmarkshistorien.dk

Ved Danmarks første folkeafstemning 14.12.1916 — som tillige var den første landsdækkende demokratiske begivenhed, hvori også kvinder kunne deltage — var der et flertal på 64,5% for at sælge de tre øer til USA for 25 mio. dollar. Overdragelsen fandt sted 31.3.1917.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Christiansværn Fort i Christiansted.

© Dette billede må du ...

Valser til at presse sukkersaft ud af sukkerrør på Whim Plantation Museum, Frederiksted, St. Croix. .

© Dette billede må du ...

Sukkermølle på Whim Plantation Museum, Frederiksted, St. Croix.

© Dette billede må du ...

Whim Plantation Museum, Frederiksted, St. Croix.

© Dette billede må du ...

Dansk Vestindien. Parti af Havnen ved Sankt Thomas; maleri af Fritz Melbye, 1852; Handels- og Søfartsmuseet. Havnen i Charlotte Amalie er en af Caribiens smukkeste og bedste naturhavne og var i lange perioder det vigtigste knudepunkt i Vestindien. Bl.a. ses et par hjuldampere, som tilhørte det toneangivende britiske rederi Royal Mail; de sikrede en regelmæssig forbindelse til Europa, men sejlskibene var dog stadig på denne tid altdominerende i fragtfarten.

© Dette billede må du ...

Dansk Vestindien. Salget til USA af Dansk Vestindien vedtoges i 1916 efter Danmarks første folkeafstemning. Den 31. marts 1917 blev overdragelsesdokumentet undertegnet i Christiansfort på Sankt Thomas, mens et dansk og et amerikansk æreskompagni paraderede på pladsen foran. Til slut blev Kong Christian spillet. Den danske guvernør, kommandør Henri Konow, kommanderede Hal ned Dannebrog, og det danske flag sænkedes efter at have vajet over øerne i 250 år.

Viser 6 af 6 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
CarlWeise
24/10/2013
Redaktionen
01/04/2013
Lektor Blomme
31/03/2013
Ekspert
Lektor Blomme
Oprindelige forfattere
Goebel
29/01/2009
PNie
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki